Ziplines Las Vegas - Bootleg Canyon

Ida og jeg <3
Las Vegas har meget mere at byde på end blot flotte hoteller, casinoer og neonlys. Hvis I får lyst til at opleve Vegas på en sjov, aktiv og anderledes måde, bør I helt klart tage på spændende eventyr med Flightlinez i Bootleg Canyon! Det ville ikke være noget jeg ville have overvejet, hvis jeg selv havde planlagt min tur til Vegas. Jeg var nemlig ikke klar over, at det fandtes eller om jeg for den sags skyld ville turde, at svæve mere end 50 meter over det smukke ørkenlandskab og vilde kløfter. Jeg elsker dog normalt kontrasten ved, at kunne tage på hiking eller aktive ture, når er ude at rejse, men jeg var godt nok nervøs, da jeg skulle kaste mig ud over den første zip line, da der VIRKELIG var langt ned. Fyrene var Flightlinez var heldigvis så søde og sjove, at de fik mig til føle mig tryg og springe ud i det. Jeg er så glad for, at jeg gjorde det og kan virkelig anbefale det til alle, som ønsker at se, og opleve noget af Nevadas natur, uden at skulle køre flere timer til Gran Canyon. Udover at det er en fed og spændende oplevelse, så er det også super smukt med synet af både kløfterne og Mojave ørkenen. Man får virkelig et helt andet indtryk af Vegas.
Turen fra indre Las Vegas til Bootleg Canyon tager kun 20 minutter og selve udflugten 3 timer, fordelt på hiking og i 2,5 kilometer zip line ture, spredt over fire forskellige zip-line baner. I skal virkelig tage ud til Bootleg Canyon og booke en tur med Flightlinez, hvis I skal til Vegas.

Synes godt om

Kommentarer