YSTAD SALTSJÖBAD

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at overnatte på noget så skønt som Ystad Saltsjøbad i Skåne sammen med søde Camilla Julie. Et sted jeg længe har drømt om at besøge, da jeg har hørt så meget godt om det. Ystad Saltsjōbad var mere fantastisk end hvad jeg havde forestillet mig. Det er så gennemført og idylisk, som et spahotel overhovedet kan være. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at vi havde fået det absolut bedste værelse, med havudsigt og trappe på værelset, som førte op til vores egen jacuzzi! Vi nåede desværre kun at være der fra sen aften til tidlig middag dagen efter, da vi skulle nå nogle andre ting i det svenske. Jeg kunne sagtens have tilbragt en hel weekend der, da der er så ubeskrivelig smukt og så meget at give sig til - på den afslappende måde. Det var virkelig en fantastisk og unik oplevelse og et meget romantisk sted. Selvom det var super hyggeligt at opleve Ystad Saltsjōbad med en veninde, er stedet også så skønt og romantisk, at jeg bliver nødt til at besøge det igen med S og min kære familie. Man forstår godt at stedet har vundet mange priser - derfor også fem ud af fem stjerner herfra ★★★★★

Synes godt om

Kommentarer