WHAT'S IN MY BAG?

Hej sweeties. Jeg er lige kommet hjem fra skole og tænkte jeg ville lave noget nyt. Jeg har aldrig lavet sådan et indlæg før, men tænkte at det var tid til at dele med jer hvad der pt. gemmer sig i min taske. Der gemmer sig ofte mange gode sager og hemmeligheder i en pigetaske, hvilket jeg personligt altid har synes var spændende at læse om i magasiner og blade. For hvad gemmer der sig nede i min fine Givenchy? Den kan rumme mere end man tror og er pt. proppet med nogle rigtig gode sager. Det er jo godt at være helgarderet, man ved jo aldrig hvad dagen byder. Specielt ikke hvis man er lige så impulsiv som mig. Så her er lidt af det der gemmer sig:

Hvis man går meget, og glemmer sine vanter er Mirins håndbalsam en lifesaver og så dufter den fantastisk! Den kan desuden også anvendes på neglebåndene.

Mulberry nøgleringen er en gave fra min storebror og den har fulgt mig i tykt og tyndt i forskellige lommer og tasker de sidste tre år.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker solbriller og derfor heller ikke at de altid er at finde i min taske. Jeg elsker solbriller med lidt personlighed, som disse "Yvonne" sunnies fra Marc Jacobs.

Jeg er afhængig af MAC's Studiofix pudder. Den er materende, en fantastisk holdbarhed + den har et lille rum med spejl og plads til en lille børste.

Jeg er stor fan af Helena Rubinsteins make-up og hudpleje produkter. Specielt øjencremen og mascaraen kan jeg ikke leve uden og de er derfor altid med i tasken.

Min Tangleteezer børste har jeg med over alt, da en Tangle Teezer altid kan redde en dårlig hårdag. Derudover er jeg blevet rigtig glad for Moroccan Oils hårspray, som har en god taskestørrelse og er lige så god som olien!

Lige siden jeg modtog den smukke smukke ring fra Jane Kønig, har den enten været på min finger eller i tasken. Yndlingssmykket over dem alle.

Jeg har altid min Carmex læbebalsam og Dior læbestift med i tasken. Carmex er specielt god her i den kolde tid, hvor læberne har brug for fugt og Dior læbestiften tilfører både fugt og farve. KYS.

Synes godt om

Kommentarer

Kat
,
Hej. Havde du slet ikke noget skole-agtigt i tasken, nu du lige kom hjem fra skole??? Jeg slæber altid alt for meget med mig i skole: computer, bøger, blok, penalhus, vand, snacks osv...
Julie von Lyck
,
Haha, jo! Men dette er ikke min skoletaske, det er den alt for lille til 😊