Vores første campingferie

Annonce

For første gang i mit voksne liv har jeg haft fornøjelsen af at tage på campingeventyr med min bedre halvdel og låne denne seje, retro Eriba Touring Rockabilly campingvogn i fire dage ved den skønne, danske Vestkyst. Både Steffan og jeg har begge camperet en del med vores bedsteforældre som børn, og derfor var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var noget for os, da jeg blev tilbudt at tage på eventyr i denne fine vogn, imens der var sommer i Danmark. Vores fire dage som voksne campister har været en en nostalgisk og sand fornøjelse. Det har været så sjovt at opleve campinglivet - eller glampinglivet, som man også kalder den mere glamourøse campingform.

Da vi havde fastsat en dato på eventyret var næste projekt at finde den perfekte campingplads, som den fine retro vogn kunne græsse på. Der findes så mange campingpladser i Danmark, men den, der med det samme tiltalte os var Hvidbjerg Strand Camping/resort, som ligger på Sydvestkysten og er den eneste seks-stjernede campingplads i Danmark, som vi kunne se havde alt, hvad vi har behov for på en ferie.

Vognens indretning og interiør er i gennemført retro-stil og minder mig om noget fra en eksklusiv amerikansk diner med de røde detaljer og kvaliteten ved alt interiør. Rockabilly matcher perfekt til vores egen stil og behov. Der er alt hvad man behøver på en ferie og størrelsen er perfekt til et par.

Vi var super heldige med vejret og nød derfor at grille, læse, spille og sidde ude foran vognen og nyde solen. Alle pladserne var pæne og store, så der var mulighed for at ens vogn eller telt kunne stå trygt og godt i både sol og skygge, alt efter hvad man ønsker.

Sengen er altid det jeg bekymrer mig mest om, når jeg rejser, da jeg er ret sart, når det kommer til senge og madrasser - men man sov seriøst som en drøm i den, hvilket trak helheldsindrykket ekstra meget op.

Vi er begge super glade for at vi valgte Hvidbjerg Strand Camping. Det var den perfekte campingplads for os og rent paradis for alle typer af børn og voksne med den smukke strand, rene områder, spa og wellness, badeland, legeområder, aktiviteter, gode spise-muligheder i området og den fine natur. Vi mødte så mange søde mennesker og folk var så søde til at tilbyde deres hjælp med at få campingvognen på plads, inden vi overhovedet havde parkeret den. Det var et kæmpe hit og helt sikkert ikke sidste gang, at vi tager på sådan et eventyr.

Hvor var det dejligt med nogle dage med frisk luft, ingen TV eller computer og en masse hyggelige minder. Det kan varmt anbefales!

I kan læse mere om Eriba Touring Rockabilly HER

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229