THE SQUARE HOTEL COPENHAGEN


Som I måske så i dette indlæg bor vi i øjeblikket ikke derhjemme og er derfor ikke herre over internettet, hvilket har resulteret i ufrivillig stilhed på bloggen. Nu virker det igen og jeg vil derfor tippe jer om mit foretrukne hotel, når jeg er i København. I forbindelse med Bloggers Delights fødselsdag i sidste weekend, overnattede Camilla Julie og jeg på designhotellet The Square som ligger lige overfor Rådhuspladsen. Første dag stod på møder og shopping efterfulgt X-factor hygge på hotelværelset. Lørdag gjorde vi os klar med champagne til den store fest. Det er ikke første gang jeg bor på The Square, og det er der selvfølgelig en grund til. Beliggenheden, standarden og servicen er noget helt særligt. Især til prisen. Både morgenmaden, værelserne og sengene er noget jeg holder af - man sover som en drøm! Jeg er selv opvokset i centrum og derfor skal der ikke meget til, før jeg føler jeg er langt væk fra menneskeheden. Det er derfor befriende, at bo på The Square i modeugerne, da mange af de forskellige shows kun ligger et stenkast derfra, hvorfor jeg også bookede mig ind ugen efter, da der var modeuge. Min far spurgte: Hvorfor ikke Skt. Petri? og grunden til dette er, at man ikke finder et mere centralt hotel i København end The Square, med så unik en atmosfære og seværdigheder lige ude foran vinduet. I kan læse mere om hotellet HER. En varm anbefaling herfra.

Synes godt om

Kommentarer