Støt brysterne ♡

Hej med jer. Håber at I har en dejlig lørdag. I torsdags var jeg nede på Zenza og støtte op om støt-brysterne velgørenhedsauktionen, som min fantastiske Negleteknikker fra Salon F havde stablet på benene. Det var rigtig hyggeligt og alt hvad der var blevet sponsoreret, blev der budt på. Firmaer, som havde været med til at sponsorere var bl.a. Creme Fraiche, Interflora, Rosendahl, Bling Ding, Chakana, Tatoo fashion, Tupperware, Visage Klinikken, Pk-fashion, Byflou og mange andre! Jeg bød også på nogle ting og endte med at komme hjem med nogle blomster, et gavekort til en sko-butik en blomsterhandel. Jeg donerede også selv nogle af mine ting, bl.a. mit støt-brysterne pink armbånd fra Chakana. Jeg var egentlig rigtig glad for det, men jeg ville gerne støtte en god sag og så vidste jeg, at der ville blive budt en ok høj pris på det. Lise Vejnøe havde også været god til at få nogle sponsorater stablet på benene og jeg købte et gavekort til en lækker skobutik hun arbejder i.

Min veninde Susan, som altid støtter op omkring velgørenhedsarrangementer og hjælper folk i nød, deltog selvfølgelig også. Hun er typen, som køber et "Hus forbi", når hun møder en hjemløs og som første gang for 3 år siden tog mig under armen til et støt-børnecancerfonden arrangement. Hun bød og donerede selv noget af hendes fine tøj. Det kalder jeg et dejligt menneske.

Det vigtigste var ikke hvad jeg købte, men hvad der blev tjent sammen til dette event, som går ubeskåret til støt brysterne… Alt i alt blev der tjent 15.401 kr!! Det synes jeg er SÅ flot og jeg er blevet helt vild med velgørenhedsarrangementer. Jeg har selv overvejet at lave et meget længe, hvor det skulle være tøj man kunne købe/byde på.


Tak til mine dejlige veninder og venner, som mødte op

OOTD: Strik fra Just a girl, læderjeans fra Creme Fraiche.

Idag er jeg til min mors fødselsdag og vil derfor nyde min lørdag med familien. Hav en dejlig aften

Synes godt om

Kommentarer