Roadtrip på Mallorca
Naturparken Mondragó, Port d'Sóller, Port d'Andratx, Cala d'Or
Noget af det, der har stået øverst på min Mallorca bucket liste er havnebyen Port d'Andraxt, som ligger ca 30 km vest for Palma. Port d'Andratx er kendt for sin smukke marina og farverige bygninger, og på trods af en stigende turisme har Port d’Andratx bevaret en autentisk, mallorcinsk originalitet. Det var derfor det første stop vi gjorde på vores roadtrip.
Efter Port d'Andratx kørte vi op til havnebyen Port d'Sóller, som ligger nedenfor det bjergrige område, som bjergkæden Serra de Tramuntana danner, og har sandstrand, som et af de få steder på denne side af øen. Bare turen derop langs bjergene er en seværdighed i sig selv. På min bucketliste var desuden at køre denne tur langs bjergene.
Og vi fandt den - faktisk rimelig let. Noget af det jeg mest havde glædet mig til var nationalparken Parc Natural Mondragó, som ligger på ved det sydlige Mallorca nær byen Santanyí og Cala d'Or. Jeg er meget betaget af naturparker, men denne her er noget helt særligt, paradisagtigt, som jeg troede man skulle mere end 2,5 time væk i fly for at opleve - endda gratis.
Jeg kan varmt anbefale alle, at leje en bil, hvis I skal på ferie til Mallorca eller andre steder med så fine seværdigheder. Jeg har været så heldig, at få fingrene i en rabatkode til Budget; L840200 - som giver alle mine læsere 30 % rabat på leje af bil frem til d. 31/8. Rabatkoden gælder til størstedelen af bilerne og lokationerne i blandt andet; England, Frankrig, Spanien , Italien, Portugal, Tyskland, Østrig, Schweiz, Sverige, Danmark, Norge, Belgien, Luxemborg, og Holland. I kan se mere om bilerne og lokationerne på Budgets hjemmeside HER.
Rigtig god tur!
Indlægget er lavet i samarbejde med Budget, men turen er selv planlagt.