My birthday

Adlinks: sweater: Co'Couture HERE | skirt: Vila HERE | boots: HERE | bag: Gucci HERE

igår havde jeg fødselsdag og jeg elsker fødselsdage og går meget op i både andres og min egen.. Det er bare en speciel dag og efter jeg selv har set så et par af min veninder blive mødre, så synes jeg også lidt, at det er min mors dag. Det er jo den superkvinde, der har født mig og gjort mig til den jeg er (med min far). I år valgte jeg for første gang, at fejre min fødselsdag på lidt anderledes måde end jeg har gjort de seneste 10 år - nemlig uden fest for mine veninder.

Jeg elsker at feste og at fejre både min og andres fødselsdage, men jeg har rejst så meget på det seneste og der er sket nogle ting, som har gjort at fest ikke stod først på listen. Min mor var ude for en ulykke og blev påkørt på cykel af en anden cyklist med sindsyg fuld fart lige før min tur til San Sebastian i sidste uge. Hun fik brud på bækkenet, albue og brækkede en finger, er gul og blå over halvdelen af kroppen og har først været indlagt og nu sengeliggende og sygemeldt. Både hendes cykel og cykelhjelm er ødelagte. Og hvor er jeg inderligt glad for, at hun havde den på! Det har mærket mig lidt mere end forventet, da hun er en super sej, stærk og sporty kvinde, og aldrig er syg. Så derfor havde jeg af den grund, og fordi et par af mine veninder er gravide og den anden halvdel bor i København ikke lyst til at holde fest som jeg plejer, men i stedet bare lyst til at fejre det med min familie og Steffan hele dagen. Eftersom min mor pt. ikke kan komme op i vores lejlighed på 3. sal her i Aarhus, holdte vi det hjemme hos mine forældre, i mit barndomshjem. Og det var så hyggeligt!

Jeg fik desuden de bedste gaver - alt fra smykker, beautyting, lamper til vores nye projekt og en dråbenstol. Den bedste var nok, at der ikke skete ‘mere’ med min mor. Jeg har desuden fortrudt, at jeg ikke ønskede mig en cykelhjelm i fødselsdagsgave, da jeg eller ingen bør køre uden hjelm, når man tænker på, hvad der kunne være sket, hvis hun ikke havde haft den på! Det er så skræmmende og jeg er så evig glad for, at hun havde den på.

Senere på aftenen havde jeg bestilt bord til os på en af mine yndlingsrestauranter i Aarhus - Can Blau, der er den hyggeligste spanske tapasbar. Efter Can Blau tog min søster, Stef og jeg hjem og drak lidt cocktails og så gik jeg i seng. Man kan godt mærke, at man er i slutningen af 20'erne :D

Min fødselsdag kunne ikke have været bedre. Familien er det bedste. Kan I have en dejlig søndag!

Synes godt om

Kommentarer

jennifergeertsen
jennifergeertsen,
❤️❤️❤️❤️
nouw.com/jennifergeertsen
Julievonlyck
Julievonlyck,
❤️❤️❤️❤️
nouw.com/julievonlyck
Itsmypassions
Itsmypassions,
Tillykke og god bedring til din mor 😊 <3 Og lige på en sidenote, så ELSKER jeg din frakke 😊
nouw.com/itsmypassions