Mexico

Hola! Jeg er her stadig! Jeg tror faktisk aldrig, at der er gået så lang tid mellem et indlæg, udover da jeg mistede min mormor. Der er intet galt denne gang, tværtimod, men jeg har lige skulle 'lande' efter vores tur til både Miami og Mexico. Og så har jeg jo været meget meget aktiv på Instagram, hvilket resulterede i, at jeg aldrig har haft flere views og henvendelser end på denne skønne ferie. Denne ferie var så fortryllende og én af dem, jeg inderligt ønskede aldrig skulle slutte. Jeg er fyldt med ny energi og glæde.

Det var vores begge første rigtige ferie sammen i Mexico. Jeg har været i Mexico to gange tidligere i henholdsvis Puerto Vallarta og Cozumel. Puerto Vallarta ligger på Mexicos vestkyst og der var jeg jo i forbindelse med optagelser til et TV program, hvor vi kun opholdt os på hotellet. Så det tæller ikke rigtigt. Cozumel ligger egentlig tæt på der, hvor vi var nemlig ud for Yucatan halvøen, men det var kun en halv dag i forbindelse med et krydstogt vi var på, så det tæller heller ikke helt

Sidste år på ca samme tid var vi også i Miami og i den forbindelse tog vi nogle dage til Paradise Island på Bahamas. En lige så fortryllende ferie, vi aldrig ville hjem fra og vi havde derfor hele tiden troet, at vi også ville det igen i år, lige indtil jeg fik idéen om MEXICO, som jo også kun ligger en times tid væk fra Miami i fly. Jeg skrev og spurgte på Instagram, om nogen kunne anbefale Cancun og jeg har aldrig nogensinde fået så mange positive henvendelser (også om Tulum og Holbox), så vi valgte derfor at tage til Cancún.

Da vi havde bestilt billetterne til Cancun var jeg SÅ bange for, om vi havde taget den rigtige beslutning i forhold til at vælge Bahamas fra, men vi har jo været på Bahamas to gange og eftersom jeg kan flydende spansk og elsker mexicansk mad, så håbede vi, at det var den rigtige beslutning. Jeg har en svaghed for det Caribiske hav og derfor håbede jeg også på, at vi kom ned til nogenlunde samme slags strand, som på Bahamas. .Men jeg må indrømme, at lige indtil jeg så havet havde jeg ondt i maven over beslutningen, fordi jeg var bange for, at jeg kom til et overturistet sted, der mest af alt mindede om Magaluf i højsæson. Men jeg blev SÅ positivt overrasket. Jeg græd næsten af glæde da jeg så havet.

Der kommer desværre ikke en guide, som når jeg ellers er ude at rejse. For de seks dage vi var der kan jeg lige så godt være ærlig at sige primært bestod af sol, god mad, god musik shopping og en masse glæde og grin. Den sidste dag havde vi egentlig planlagt at leje en bil og køre til Tulum, men tiden fløj afsted, så pludselig skulle vi 'hjem' til Miami. Det ærgrede jeg mig over, så det må vi have tilgode til næste år. Vi skal i hvertfald hundrede procent til Mexico igen. Jeg har aldrig oplevet så god mad, behageligt vejr, så rart et folkefærd og så god en service. Jeg blev så positivt overasket for alt var lige så godt som på Bahamas bare billigere og vejret en anelse mere stabilt.

Det eneste lille minus ved Cancun og resten af kysten er, at der er kommet lidt tang i havet og på stranden grundet globalopvarmning. Nogle dage var der intet og andre dage, kunne det tydelig ses, men det er jo stadig det Caribiske hav, så havet var stadig stort set lige så indbydende som på Paradise Island på Bahamas. Det er to vidt forskellige lande og jeg vil varmt anbefale besøge begge steder. Caribien er klart min drømmedestination.

Synes godt om

Kommentarer

idanielsenx
idanielsenx,
Hvor ser det lækkert ud! Jeg har længe ville til Mexico, men har desværre en kæreste, der mener, at det er et "utrygt" land at være i. Er det noget, I oplevede noget af? Min kæreste og jeg skal selv til Miami og Bahamas her til sommer, og vi glæder os super meget - og endnu mere ovenpå dette inlæg! Det kan nok kun blive godt! 😊
nouw.com/idanielsenx
Julievonlyck
Julievonlyck,
Hej Ida, Min kæreste havde det lidt på samme måde inde vi tog afsted, men alle fordomme forsvandt efter vores tur. Det er sådan et fantastisk land og en god service. Jeg er sikker på, at det er sikkert så længe man bare ikke går alene rundt i de store byers gader midt om aftenen eller alene 😊

Lyder så skønt med Bahamas og Miami. Jeg håber du kan bruge min Miami guide 😊

Knus
nouw.com/julievonlyck
idanielsenx
idanielsenx,
Det er jeg glad for at høre - det kan være, jeg kan få ham overtalt en dag så! 😄

Det kan jeg ihvertfald, tak!
nouw.com/idanielsenx
Christina
,
Hej Julie

Hvad hed det hotel i boede på i Mexico? 😄