Helsinki

Annonce for Helsinki

I sidste uge var jeg for første gang i Finlands hovedstad Helsinki, hvor jeg var inviteret op af den finske ambassade i forbindelse med åbningen af 'Garden' i Kamp Garden Galleriet i hjertet af Helsinki. Jeg havde kun halvanden dag i Helsinki, så det var begrænset hvad jeg kunne nå i den skønne by med de rare mennesker. Men jeg nåede dog én ting fuldt ud: nemlig Garden, hvor jeg både var til pre-opening om morgenen og til åbningsfest om aftenen sammen med to journalister fra henholdsvis Vogue USA og Elle Sverige samt Finlands modeentuitaster.

Garden er det nye 'Center for Finish Fashion", der huser nogle af de største nuværende og upcoming finske brands. Udover modebutikker, så ligger der også tre skønne restauranter samt en meget kendt og populær finsk bogshop i midten af Garden med masser af populære modebøger, læringsbøger og kulturbøger fra hele verden.

En af mine yndlingsbutikker i Garden er deres pop-up shop med primært upcoming brands og talenter samt få kendte og etablerede finske brands. Folkene bag disse designs forstår virkelig at sammensætte tekstiler på den flotteste og mest unikke måde. Jeg tror, at alle med lidt kærlighed for tekstiler og mode vil være imponeret.

Læs mere om Garden her

Jeg elsker jo at tage billeder og kamera og fotoindstillinger er en videnskab og samtidig en del af mit arbejde, så jeg købte blandt andet to spændende bøger, der skal lære mig endnu mere om at fotografere. Jeg fortryder stadig lidt, at jeg ikke købte flere coffee table modebøger, som Louis Vuitton Bogen og nogle af boligbøgerne, da jeg jo elsker bolig og indretning. Der var så mange fede og spændende bøger, så næste gang jeg skal til Finland, så skal jeg helt klart ind at købe nogle flere.

Jeg havde som nævnt kun få dage i Helsinki, men udover at være på mit hotel Lilla Roberts mellem events, så var der to andre ting på min to-do liste: Stockmann, der er Finlands svar på Illum og 'Yes yes yes" restauranten, der tilfældigvis lå kun få minutter fra mit hotel. Jeg var så heldig, at restauranten var ved at åbne da jeg kom, så der var ikke fyldt med mennesker som jeg ellers har hørt, at der normalt er.

Helsinki er virkelig en skøn og rar by og jeg kan anbefale alle at rejse en tur derop - især her op til jul er der fantastisk, da der er julelys i alle gader og stræder. Byen er virkelig nem og overskuelig at finde rundt i og jeg fik gået en masse på egen hånd, hvilket denne gang gik usandsynligt godt, taget i betragtning af, at jeg ikke er ret gode venner med GPS og kort.

Synes godt om

Kommentarer

Kamilla,
Har veldig lyst til å besøke Helsinki snart 😊 Ser ut som en fin by!
kamillahaaland.com
Julievonlyck
Julievonlyck,
Ih hvor godt at høre 😊 Det kan virkelig anbefales. Det er sådan en skøn by 😊
nouw.com/julievonlyck