Gode strande i og nær Aarhus

Location: Ballehage Strand

Adlinks: bag: Similar HERE | swimsuit: similar HERE | belt: Depeche HERE (sponsored)

Jeg har nok været på stranden mere end 5 gange i år i Danmark, hvilket er mere end jeg har været tilsammen de seneste mange år og jeg tager det bestemt ikke forgivet. Jeg får både lyst til at investere i kolonihavehus, sommerhus og tage på glamping :D Jeg er selv opvokset 5 minutter fra stranden i Aarhus, men i sidste uge spurgte jeg på Instagram, hvilke strande I kunne anbefale i og omkring Aarhus og Østjylland og jeg har nu samlet jeres anbefalinger sammen med mine egne, hvis flere af jer skulle få lyst til at udforske lidt flere strande.

Saksild Strand (ved Odder) Størstedelen af mine læsere anbefalede Saksild Strand. Jeg har aldrig selv været der, men det er helt klart på min to do liste, hvis vejret fortsætter. Efter lidt mere research kan jeg også se, at den er kåret som en af de bedste badestrande i Østjylland.

Bellevue Strand (i Risskov, cirka 4 km nord for Aarhus c). Stranden er perfekt, hvis man ikke bryder sig om sten, da sandstranden har meget fint sand og meget få sten i både vandet og sandet. Da jeg var yngre var det, det foretrukne sted med mine veninder. Der er god parkering, flere ishuse og mange mennesker :-)

Ajstrup Strand (15 km fra Aarhus - tæt på Odder) Jeg overvejede selv at tage på Ajstrup Strand i sidste uge, da jeg ved at stranden oser af hyggelig feriestemning, da det er et camping- og sommerhusområde. Det var primært nogle af mine følgere med børn, der anbefalede det pga. strandens blå flag og børnevenlighed.

Tangkrogen (næsten i Centrum) Dette er nok den strand, ud over ’Den Permanente’, der ligger tættest på centrum. Da mine forældre bor kun 5 minutter væk har jeg flere gange i år cyklet ud til Helnan Marselis hotellet og hygget på stranden med både S, min mor og mine veninder.

Ballehage strand (5 minutter væk fra centrum på cykel). Stranden ligger i forlængelse af Tangkrogen tæt ved Marselis Lystbådhavn og er kendt for ’den uendelige bro’. Selvom stranden også ligger forholdsvis tæt på mit og mine forældres hjem har jeg længe tænkt, at det var for proppet til, at det kunne være rart at opholde sig der. Det er derfor 10 år siden jeg sidst har besøgt den. Men, da flere af jer anbefalede den valgte min veninde og jeg i fredags at tage derud, og jeg blev positivt overasket. Stranden er så stor, at man kan ligge helt for sig selv og den uendelige bro er virkelig sej.

Den Permanente (2,5 km fra Aarhus c)

Der var faktisk ingen, der anbefalede Den Permanente, men jeg gik ud fra, at det var fordi, at flere af jer ved, at jeg er født og opvokset i Aarhus. Jeg har ikke selv besøgt stranden i et par år, til trods for, at den er kendt som en af de bedste strande. Mange af mine veninder tager til den om sommeren og det seje ved den er at den har en badeanstalt og et område, der kun er til mænd og kvinder, hvis man fx ønsker at lægge topløs, uden at blive begloet ;)

Tak for jeres tips, venner. Skriv endelig, hvis der mangler nogle <3

Synes godt om

Kommentarer