FALASSARNA BEACH
Håber I har haft en dejlig weekend. Jeg er lige hjem kommet hjem fra en fantastisk tiltrængt ferie til Kreta med Nadialine. Det var min første gang på Kreta og uden tvivl ikke den sidste. Kreta er simpelthen så flot og farverig, med masser at se og opleve. Lørdag blev vi derfor enige om at vi måtte udforske noget mere af øen og lejede derfor en bil og tog på roadtrip. Det er slet ikke så slemt at køre på Kreta, som vi havde forventet - nemt for mig at sige, når det var Nadialine der kørte (haha), men hun klarede det super flot og vi fandt ud til stranden, Falassarna uden GPS. Det var en smuk køretur gennem bjergene og da vi nåede frem til Falasarne, blev vi mødt af en smuk bounty sandstrand med klipper og krystalklart vand. Jeg er glad for at det var der, vi valgte at bruge vores sidste dag. Jeg ville rigtig gerne have delt flere billeder med jer dernede fra, men nettet har stortset været umuligt at anvende, med mindre man ville bruge halvdelen af sin ferie på at uploade billeder. Derfor har jeg en masse outfits og flotte billeder fra vores tur, som jeg glæder mig til at dele med jer de kommende dage.