Eye-lash extensions

Så er det endelig fredag - og jeg rejser i morgen! Jeg glæder mig som et lille barn til sol, varme og kolde drinks. Jeg har været tidligt oppe idag - Jeg startede nemlig dagen ud i Salon F, da jeg skulle ha' lavet eye-lash extentions. Det er første gang jeg prøver det, da jeg fra naturens side har buede, lange vipper, men når jeg skal på ferie, så kunne det være dejligt ikke at bruge tid på at lægge en masse mascara. Jeg har efterhånden hørt mange skrækhistorier omkring eye-lash extensions og det har nok afholdt mig fra det indtil nu. Da jeg har set Salon F lave så mange flotte lash extensions, så turde jeg godt at prøve det. Hun laver dem nemlig på en naturlig måde, og gav mig denne mascara med, som er specielt egnet til eyelash extensions, så man kan give dem et ekstra touch, hvis man ønsker det. Jeg har ikke fået så mange sat på og derfor vil jeg eventuelt bruge den om aftenen på vores ferie. Den glæder jeg mig til at fortælle om, jeg har allerede læst at den skulle være rigtig god.

Jeg frygtede dog lidt at skulle op på Universitetet og og have undervisning bagefter, da mange af pigerne kører det meget naturlige hipster look, med høj knold på hovedet, Fjällræven taske og store halstørklæder. Kender I typen? De findes ikke rigtig i min klasse og derfor gjorde det mig heller ikke noget at troppe lidt dullet op, man skal jo være rummelig, ikk? ;-)

Jeg nåede slet ikke at vise jer mine negle, som jeg fik lavet igår, som også er lavet hos Salon F. Denne gang korte, men med Shellak. Jeg elsker den matte pastelfarve, den bliver god til noget sommertøj. Det samme med mit fine dyreprint cover fra Iboom. Nu vil jeg smutte til middag hos mine forældre inden turen går til Egypten med Steffan <3

Hav en dejlig aften <3

Jeg er snart tilbage igen med lidt sol og varme på bloggen.

Synes godt om

Kommentarer

Kamilla,
Overvejer selv at prøve det, det er så flot! Kamillakaalund.com
Kamillakaalund.com
Katrine
,
Hvor har du købt dit iphone cover henne? 😊
Katrine
,
Hvor har du købt dit cover henne? 😊
Julie von Lyck
,
Hej Katrine 😊 Det er købt på http://www.iboom.dk Kærlig hilsen Julie <3