En sofistikeret sport

Godmooorgen hernede fra varmen – én dag tilbage og vi vil ikke hjem, sådan er det, når man er på dejlige ferier, hvor der ikke mangler noget. I går lavede vi noget, som jeg ikke så tit plejer at lave. Steffan og jeg blev nemlig hentet i går morges af Maritim Jolie Villes manager Eslam, som vi kender fra sidste år da vi rejste med Atlantis rejser. Han er super cool at hænge ud og en meget sympatisk mand med humor, og han har boet i USA, så vi forstår hinanden. Han hentede os i en golfvogn og tog os med ud og spille Golf på hotellets gigantiske store GA golfbane, hvor der var en professionel træner, som gav os et golf-kursus. Det var rigtig sjovt, men jeg må desværre erkende, at jeg er stolt af Steffan – Han er virkelig en stjerne til at spille golf og jeg tror, at jeg nok bare skal holde mig til vandaerobics og andre ting, som jeg er god til. Senere på dagen var vi inviteret til et fint golf cocktail arrangement ovre i Royal Wing afdelingen, hvor vi bor. Det var et meget sofistikeret arrangement, med det lækreste mad. Alt hvad hjertet begærer og hvad jeg elsker – som bl.a. er libanesisk, sushi, og lækre små desserter, som var anrettet så fint. Vi faldt i snak med nogle søde mennesker til arrangementet og endte med ikke at tage ind til Naama Bay, så det skal vi i aften, men nu vil jeg smutte, da vi skal ud og snorkle og se koraller og forhåbentlig nogle smukke og farverige fisk. Jeg glæder mig, men jeg er også lidt bange. Hav en dejlig dag.

Synes godt om

Kommentarer

Daniella,
Det ser smadder lækkert ud - kan godt forstå at I ikke vil hjem 😊 http://www.neverysblog.com
www.neverysblog.com