EN EFTERMIDDAG MED OLE HENRIKSEN

I sidste uge var jeg inviteret til et event som jeg ikke kunne sige nej til. Selvom jeg havde en eksamen lige efter, så gjorde jeg det. Sæther havde nemlig inviteret mig til et event med Ole Henriksen i anledningen af hans nye bog 'Perfekt hud' og produkt – The Ole Glow!

For mig er Ole ikke kun en sej mand med et beundringsværdigt livssind. Det hele startede da jeg var 19 år og arbejdede i en skønhedsbutik, hvor vi solgte hans produkter. En dag vandt jeg en intern konkurrence, hvor jeg fik muligheden for at prøve Ole Henriksens Herbal Day creme. Jeg havde ret uren hud inden, og der var vitterligt intet der hjalp. Efter at have brugt Herbal Day creme har min hud (stort set) været fri for urenheder. Dette gjorde at jeg ikke bare respekterer Ole Henriksen, for den person han er, men også for det han gør og fremstiller. Det er virkelig gennemført ned til mindste detalje.

Selvom jeg i årevis har været fan af Ole Henriksens arbejde, har jeg aldrig mødt ham. Jeg havde derfor sommerfugle i maven inden jeg tog ud til eventet, og håbede virkelig inderligt, at han var som jeg havde forventet. Det var han og meget mere til. Han er virkelig det sødeste, positive og mest inspirerende menneske jeg har mødt. Når jeg ser TV programmer med ham, får jeg lyst til at være en af dem der også skal over og besøge ham, for han er virkelig beundringsværdig på alle måder. Det samme var eventet, som blev holdt i Dronning Louises Tehus i Gentofte. Vi var så heldige med vejret, så man kunne nyde de smukke omgivelser og den gode, sunde Ole Henriksen yndlingsmad udenfor.

Når jeg bliver inviteret til så fine events, sætter jeg virkelig pris på at være blogger - men også at have taget den uddannelse jeg har - For Ole Henriksen er et levende bevis på et personligt og gennemført brand. Jeg skal nok fortælle jer mere om produkterne og bogen en anden dag

- I LOVE IT!

Synes godt om

Kommentarer