DENNE SKØNNE KOGEBOG

For et års tid siden stødte jeg første gang på denne inspirerende pige, da hun spurgte mig om jeg havde lyst til at dele mine beauty favoritter på hendes blog. Jeg blev inspireret af hendes fine blog og personlighed, som altid stråler igennem ved det hun laver. Derfor har jeg også stor respekt for, at hun i så ung en alder, har formået at lave en super pæn og ikke mindst spændende kogebog, som jeg simpelthen måtte eje. For en måned siden sendte hun mig et eksemplar af den fine bog. Bogen er fyldt med en masse spændende og sunde opskrifter og jeg har allerede eksperimenteret med flere af salaterne, som er super nemme at lave. For at det hele ikke kun skal gå op i salater og grøntsager, har bogen også et kapitel med flotte og lækre desserter – alle med et spændende, sundt twist. Hvis hun ikke havde sendt den, havde den stået øverst på ønskelisten til jul. Dette er ikke bare en af de bedste kogebøger, men også den pæneste jeg har ejet. Er der nogle af jer der ejer Emma Martinys fine kogebog? Ellers kan den varmt anbefales og købes her.

Synes godt om

Kommentarer