De smukkeste bæredygtige kjoler + ting jeg gør i hverdagen for miljøet

Modeindustrien er en af de største industrier i verden. Den klæder os på, får os til at føle os godt tilpas og så er flere og flere modebrands også begyndt at tænke bæredygtigt. Inden jeg overhovedet bloggede eller startede i modeindustrien købte jeg ofte bæredygtigt tøj og skønhedsprodukter, så det er noget, der står mit hjerte nært, når man kan støtte et godt formål og samtidig føle sig godt tilpas på det ydre og indre. Jeg er de seneste år begyndt at gå mere op i miljøet og leve mere bæredygtigt. Derfor er jeg også stor fan af danske brands som Gritt & Borris, hvis tøj både er bæredygtigt og har alle de certifikater et grønt og bæredygtigt brand bør have.

Gritt & Borris udgiver en ny kollektion to gange om året og kvaliteten gør, at man kan bruge tøjet igen og igen og matche det på kryds og tværs med andre styles og i forskellige sammenhænge. Som I kan se, så ejer jeg deres kjoler med det fine vintage blomsterprint i både lang og kort udgave. Kjolerne (Alma og Marie ) er lavet i økologisk bomuldsstof, som er super behagelige og printet er lavet af plantefarve, som er meget mere skånsomt for miljøet.

Find kjolen HER

11 ting jeg gør for at være mere bæredygtig

Ordet bæredygtighed og klima er alle vegne og nu har jeg skrevet ned, hvad jeg personligt gør for at gøre verden og vores planet et bedre sted at leve. Jeg har altid troet på, at små ting gør en forskel. 'Mange bække gør en stor å', som man siger.

  1. Forbruge mindre plastik,
  2. Medbringe et stofnet, når jeg handler i stedet for plastikposer,
  3. Undgå plastiksugerør.
  4. Bruge miljøvenlig solcreme og hudpleje (næsten alt)
  5. Cykle i stedet for offentlig transport
  6. Sortere mit affald
  7. Tænke på min mormor, 'hvad ville min mormor gøre?' fx når jeg skal vaske bukser - hvis de ikke er beskidte, hvorfor så vaske dem?
  8. Tage kortere bade
  9. Tage hjemmesko eller en trøje på i stedet for at skrue op for varmen, når der ikke er særlig koldt
  10. Spise mindre kød - det er heller intet problem, da jeg altid har elsket kødfrie retter
  11. Genbruge mit tøj, så meget som muligt, gå mere i genbrug og økologisk tøj

Hvad gør I i hverdagen for miljøet? :)

Synes godt om

Kommentarer

annikafletcher
annikafletcher,
Sikke en smuk kjole!! Bæredygtighed er så vigtigt - prøver selv at gøre hvad jeg kan for at hjælpe miljøet
nouw.com/annikafletcher