prøv min yndling app gratis i 30 dage - tip til de bedste powerbøger

Annonce for Mofibo

Jeg elsker at læse, men jeg elsker lige så meget, at kunne lytte imens jeg laver andre ting. Derfor har jeg i de seneste somre og på vores ferier lyttet meget til lydbøger på Mofibo, der er førende indenfor e-bøger og lydbøger. Jeg plejer at sige, at Mofibo er bøgernes svar på Netflix og Spotify, da den har et KÆMPE udvalg af bøger, der ubegrænset enten kan læses eller lyttes til som lydbog. Jeg har haft Mofibo appen i et par år, som egentlig startede som et prøveabonnement på 14 dage, hvilket fik mig til at fortsætte, da jeg elsker at bruge appen på ferien og når jeg slapper af. Jeg vil også gerne give jer muligheden for at prøve det gratis i 30 dage:

Prøv Mofibo gratis ved at oprette dig med mit personlige link her på Mofibo.dk

Download app’en i App Store el. Google Play Store

Det smarte ved ved Mofibo er..

1. .. at man ikke skal bekymre sig om internetforbindelsen, da man kan læse/lytte op til 10 bøger, mens man offline, hvilket er skønt når man er ude at flyve eller hvis man er sted sted uden wifi eller internetdækning

2. ...at man selv kan bestemme afspilningshastigheden.

3. ..at appen fortæller dig, hvor langt du er nået i procenter og kommer med forslag til bøger, der passer til det, du interesserer dig for.

4... at man kan læse andres personlige anmeldelser, inden man selv vælger at gå igang med en bog. Præcis ligesom på Netflix.

5. ..At Mofibo samarbejder med de største forlag i Danmark og hvis man foretrækker engelsk indhold, så findes der omkring 10.000 engelske titler i app’en, så der er altså en del at vælge imellem.

Mine personlige boganbefalinger

På det seneste har jeg været vild med bøger, der er halvspirituelle, selvudviklende eller skrevet af power-kvinder. Der sker så meget i verden, at jeg mest er interesseret i at kunne lytte til ting, hvor jeg lærer og udvikler mig selv.

Like she owns the Place

Bogen er skrevet af en af mine yndlingsforfattere og life coaches Cara Alwill Leyba, der også står bag bøgerne Girl Code, Sparkle, Fearless and Fabulous og Style your Mind, som jeg også ejer i bogform. Like She Owns the Place var jeg ikke faldet over, hvis det ikke var for Mofibo. Den er efter min mening den bedste af alle Caras bøger. Den handler om, hvordan vi lære at elske og hvile i os selv og acceptere, hvor seje vi som individer er. Samtidig lærer den os også om at elske omverdenen og tage aktivt ansvar for vores egen lykke og succes, uden at det hele nødvendigvis skal være perfekt. Hun coacher med eksempler, hvordan man blokerer negative tanker og lærer at gå efter sin mavefornemmelse. Jeg tror, at mange kvinder kan genkende mange af hendes tanker og erfaringer – i hvert fald, hvis de er 25+.

Den bør virkelig læses. Jeg elsker Cara, da hendes ord altid giver mening.

Vær tilstede

Amy Cuddy er en anerkendt amerikansk psykolog, der har inspireret millioner af mennesker med sin TED-Talk om sin stærke livshistorie og redskaber til bedre at håndtere alle former for ubehagelige/pressede situationer. Gennem hendes arbejde, forskning og personlige erfaring lærer hun om nogle enkle krop-sind teknikker, der har en positiv effekt på vores krop, og kan påvirke vores hjerne og tankegang, så vi frigør os i pressede situationer eller faser i livet. Bogen er ikke en direkte how-to, men kommer med en masse gode eksempler og teknikker, der giver os redskaber, så vi kan yde vores bedste, være den bedste version af os selv og sætte andre i stand til at gøre det samme.

Hun fortæller desuden om, hvordan hun kommer over et hjernetraume efter en ulykke, da hun var ung. En stor anbefaling herfra, da bogen handler primært om at være nærværnede og tro på sig selv, og kan bruges til alle former for livsbeslutninger og situationer.

Brandwashed

Bogen er skrevet af neuro-forsker Martin Lindstrøm, som står bag nogle af de mest spændende undersøgelser inden for manipulation i forbrugerverdenen. Han har også været gæstedommer på America’s Next Topmodel og skrevet mange spændende artikler. Bogen er lærerig, inspirerende og har samtidig humor med ind over sit ret alvorlige emne. Bogen har været udsolgt flere gange, når jeg har ville købe den, men det er fantastisk at jeg nu kan læse/lytte til den på Mofibo, når jeg vil, uden at skulle låne den af min fætter J

Ryd op i dit liv

Bogen er en inspirerende, håndgribelig og praktisk guide til at få ryddet op i alle dimensioner i vores liv – alt fra det fysiske rod, det mentale rod, negative rod eller spirituelle rod. Du behøver ikke at være udelukkende fysisk eller mentalt rodet - du kan være et fysisk ordensmenneske, men måske have rod i dit personlige liv og derfor er bogen perfekt til alle, da jeg tror, at vi alle på et eller andet tidspunkt har døjet med rod på det ene eller andet niveau (også ubevidst) og stræbe efter mere orden og ro. Bogen er spirituel og meningsfuld og har en masse gode aspekter, som i sidste ende giver en masse gode råd og energi til læseren og lære dem at forstå rod og orden på et helt andet niveau.


Har I nogle gode anbefalinger? Så del dem gerne nedenfor :)

Prøv de 30 dage gratis ved at oprette dig gennem dette link på Mofibo.dk

Download app’en i App Store el. Google Play Store

(Tilbuddet gælder kun nyoprettelser og udløber den 15. september 2019.)

Synes godt om

Kommentarer

Vores første campingferie

Annonce

For første gang i mit voksne liv har jeg haft fornøjelsen af at tage på campingeventyr med min bedre halvdel og låne denne seje, retro Eriba Touring Rockabilly campingvogn i fire dage ved den skønne, danske Vestkyst. Både Steffan og jeg har begge camperet en del med vores bedsteforældre som børn, og derfor var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var noget for os, da jeg blev tilbudt at tage på eventyr i denne fine vogn, imens der var sommer i Danmark. Vores fire dage som voksne campister har været en en nostalgisk og sand fornøjelse. Det har været så sjovt at opleve campinglivet - eller glampinglivet, som man også kalder den mere glamourøse campingform.

Da vi havde fastsat en dato på eventyret var næste projekt at finde den perfekte campingplads, som den fine retro vogn kunne græsse på. Der findes så mange campingpladser i Danmark, men den, der med det samme tiltalte os var Hvidbjerg Strand Camping/resort, som ligger på Sydvestkysten og er den eneste seks-stjernede campingplads i Danmark, som vi kunne se havde alt, hvad vi har behov for på en ferie.

Vognens indretning og interiør er i gennemført retro-stil og minder mig om noget fra en eksklusiv amerikansk diner med de røde detaljer og kvaliteten ved alt interiør. Rockabilly matcher perfekt til vores egen stil og behov. Der er alt hvad man behøver på en ferie og størrelsen er perfekt til et par.

Vi var super heldige med vejret og nød derfor at grille, læse, spille og sidde ude foran vognen og nyde solen. Alle pladserne var pæne og store, så der var mulighed for at ens vogn eller telt kunne stå trygt og godt i både sol og skygge, alt efter hvad man ønsker.

Sengen er altid det jeg bekymrer mig mest om, når jeg rejser, da jeg er ret sart, når det kommer til senge og madrasser - men man sov seriøst som en drøm i den, hvilket trak helheldsindrykket ekstra meget op.

Vi er begge super glade for at vi valgte Hvidbjerg Strand Camping. Det var den perfekte campingplads for os og rent paradis for alle typer af børn og voksne med den smukke strand, rene områder, spa og wellness, badeland, legeområder, aktiviteter, gode spise-muligheder i området og den fine natur. Vi mødte så mange søde mennesker og folk var så søde til at tilbyde deres hjælp med at få campingvognen på plads, inden vi overhovedet havde parkeret den. Det var et kæmpe hit og helt sikkert ikke sidste gang, at vi tager på sådan et eventyr.

Hvor var det dejligt med nogle dage med frisk luft, ingen TV eller computer og en masse hyggelige minder. Det kan varmt anbefales!

I kan læse mere om Eriba Touring Rockabilly HER

Synes godt om

Kommentarer

Ibiza

Indeholder reklame for Hotel MiM Ibiza.

I sidste uge kom vi hjem fra 8 dages ferie på Mallorca og Ibiza. De Baleariske øer er helt klart min favorit i sommer og efteråret grundet den korte flyvetur, de smukke strande og den virkelig behagelige og afslappede, spanske stemning. Denne tur var den bedste af alle vores rejser til de Baleariske øer - mest grundet de to nye steder vi besøgte - Ibiza og Formentera. Vi startede på Mallorca og grundet de få dage vi var der og fordi vi rejser dertil igen i august, så tænker jeg, at jeg vil lave en stor Mallorca guide efter vores tur, for nu har vi efterhånden været på øen så mange gange til at jeg virkelig kan give jer en stor grundig guide.

Men nu vil jeg fortælle jer om vores første tur til smukke, eventyrlige Ibiza - en ø, der er kendt for sine mange fester og ret undervurdet på sin natur. Det er en ø, hvor man virkelig ikke træffer særlig mange danskere og jeg forstår virkelig ikke hvorfor - for det tager kun omkring 30 minutter i fly fra Mallorca og strandene er lige så smukke, som på Mallorca, hvis ikke smukkere. Mange af jer spørger også ind til gode spisteder og selvom vi kun havde fire skønne dage på Ibiza, så skal I selvfølgelig ikke snydes for de restauranter vi nåede at besøge, som er en anbefaling værdig.

Paradiso Art Hotel

Vi startede vores Ibiza tur på den nordlige del af Ibiza i byen Ses Fontanelles, hvor der ligger et hotel, der slår alle hoteller, når det kommer til Instagram-venlige steder. Paradiso er ikke bare et almindeligt pænt hotel, men et kunst boutique hotel. Hotellet tager det meget seriøst og jeg elsker det. Da jeg faldt over det sidste år og så, at det åbnede viste jeg, at jeg måtte besøge det. Alle etager har forskellige farver og begge pools er lyserøde. Når man først ser hotellet, kan man måske tænke, at det er over the top, men når man er der, så føles det super naturligt og afslappet :)

Mim Hotel es Vive - Playa Figureras

De sidste to dage var vi inviteret på to overnatninger på det smukke, Art Deco hotel MiM Ibiza i den sydvestlige del af øen ved det hyggeligste område i Playa Figueretas tæt ved Ibiza old town. Hotellets lokation er helt perfekt, da det ligger et stenkast fra stranden, en lille gåtur til old town og så går der færger til både Ibiza by og Formentera lige nede ved strandpromenaden foran hotellet. Hotellet er så pænt og gennemført og jeg elsker indretningen og lokationen. En fun fact er desuden, at Messi ejer halvdelen af hotellet, så hvis man selv eller har en kæreste, der er fan af ham, så er det helt klart også en oplevelse værd :) Det er så dejligt og smukt et område og helt klart et af de fortrukne steder, når jeg rejser tilbage til Ibiza.

Jeg er vild med hotellets poolområde med de smukke cabanas og interiør i ægte Miami Art Deco stil. Det jeg især elsker ved hotellet er hotellets overskuelige størrelse samt indretning, der giver en ekstra hyggelig stemning.

Fra vores terrasse havde vi en sofa, hvor vi kunne sidde og kigge på denne smukke udsigt til både pool og havet. - i det fjerne kunne man endda ane Formentera i horisonten om morgenen. Det var virkelig magisk!

Hotellet har også en rooftop ved navn Skybar med panoramaudsigt over kysten og byen og en attraktion i sig selv.. Skybar forvandler sig om aftenen til en lounge og en restaurant og det kan jeg varmt anbefale at bruge en aften eller eftermiddag på, da deres service, drinks og mad er helt i top.

Formentera

Lige ude foran vores hotel (MiM) i Playa Figueretas findes der flere både, der sejler til Formentera. Vi var blevet stærkt anbefalet at besøge øen, som jeg havde fået af vide var det rene paradis. Vi var bange for, om vi ville fortryde, at vi valgte en hel dag på Formentera, når vi nu kun havde 4 dage på Ibiza. Men turen var det hele værd. Bådturen tog kun 45 minutter og var en skøn tur med en smuk udsigt hele vejen.

Da vi ankom til Formentera lejede vi nogle cykler og cyklede op på det nordligste punkt af Formentera, hvor Playa de Ses Illetes ligger, som er den smukke naturpark og strand. Formentera minder mig om Carribien med det krystalblå hav og de hvide strande. Det var det rene paradis og at leje en cykel og cykle rundt og se den smukke ø og natur var en af højdepunkterne på hele vores ferie.

Spisteder i Ses Fontanelles

La Pattiserie

Tæt på vores hotel i Ses Sallines fandt vi denne fine morgenmads og churro café med den smukke blomsterhave, som lavede virkelig gode croissanter.

Andy's - Paradiso Art Hotel

Paradiso Art Hotel har også sin egen morgen og middagsmad restaurant ved navn Andy's. Vi havde ikke bestilt morgenmad på hotellet, da vi ville se området, men vi spiste på den på vores sidste dag i byen og morgenmaden smager lige så godt som den ser ud.

El Kiosko

El Kiosko er en af de mest populære restauranter i området. Det er en hyggelig udendørs restaurant med en skøn have. Man skal være forberedt på at stå på venteliste når man kommer, men det går meget hurtigt, da man kan få en drink i baren imens man venter :) Stemningen og betjeningen får topkarakter - pizzaerne var gode, men du får ikke dit livs pizzaoplevelse :)

Esmeralda

Esmeralda ligger lidt skjult lidt udenfor byen, når man tror der ikke er mere by. Det var den bedste restaurant i hele området. Maden er helt gennemført og så har man en fin udsigt til havet. Jeg har ikke et billede, som jeg synes der er værdigt at poste her, udover udsigten. Men stedet skal opleves - og så skal man huske byggespray! :)

Spisesteder i Playa Figueretas og Ibiza old town

Sky Bar - Hotel MiM Ibiza

Sky Bar var nok den bedste spiseoplevelse vi havde i Playa Figueretas. På vores sidste aften havde vi bestilt bord på rooftoppen, hvor de både serverer tapas og sushi og vi prøvede selvfølgelig begge dele, som varmt kan anbefales :) De laver virkelig nogle seje og instagramvenlige drinks som I kan se ovenfor - som blandt andet indebar gin og popcorn, hvor sejt er det lige?

Mar y Playa

Et par minutter væk fra vores hotel ligger der en masse fine restauranter og vi valgte den ene dag at spise middag på Mar y Playa, der ligger lige ud til Figueretas stranden. Jeg fik den bedste risotto og hvis man kan lide det, så skal man helt klart besøge den.

La Solera

I en af sidegaderne til strandpromenaden til Ibiza old town ligger La Solera, som er en lokal og hyggelig restaurant, som har ligget der siden 1955. Det var helt tilfældigt vi fandt den. Her fik vi feriens første paella. Vi valgte den uden skaldyr og den var rigtig god. Selve stedet ligger på et lille torv, som er rigtig hyggelig og ikke for støjende.

Det var alt fra vores helt gennemførte og mindeværdige Ibiza tur. Det er helt klart ikke vores sidste og jeg håber, at jeg snart kan tage nogle dage til den fantastiske ø igen. Jeg er helt forelsket :)

Hvis du skulle få lyst til at bestille en rejse, så kan du spare 10 %, hvis du anvender mit link til Booking.com her*


Indeholder reklamelink, som er markeret med*

Synes godt om

Kommentarer