At rejse er at leve
Så er jeg hjemme efter en skøn uge på Lasanta på Lanzarote med familien. "At rejse er at leve" sagde H.C. Andersen og jeg kan kun give ham ret. Jeg kan anbefale alle, der har muligheden, om at investere i en rejse sydpå her om vinteren. Det giver virkelig en noget ekstra positiv og fornyet energi til hverdagen med varme, afslapning og sol. Selvom man måske ikke skulle tro det, så har jeg altid prioriteret rejser og oplevelser mere end materielle ting. Ikke sagt at jeg ikke elsker at shoppe, men følelsen og minderne holder lidt længere end et impulskøb. Nogle vil nok tænke, at man som La Santa gæst ikke er på ferie, fordi man rører sig meget og mulighederne for sportsaktiviteter er uendelige.
Affiliate links: jeans: Bubbleroom HER | bluse: HER | Slippers: Gucci HER | bælte HER
Det er også andet end sport, som I tydeligt kan se på billederne ovenfor, som er taget en aften inden vi skulle ud at spise på min yndlings restaurant Amendora i byen 5 km fra resortet. En rejse til La Santa giver en selvgod fornemmelse, at man investerer i sin egen sundhed, som ingen andre ferier kan matche på samme måde. Der er ingen museer, ingen storcentre og ingen forlystelsesparker eller andre forstyrrende elementer tæt på La Santa – men der er smukt, fredsfyldt, varmt og solrigt og man keder sig ikke, og det er netop det unikke ved La Santa. I er velkomne til at stille spørgsmål, hvis I har forespørgsler omkring restauranter og andre ting på øen. Kan I have en dejlig aften!