Status på bloggerlivet og folk der snyder

Reklame links: Kjole: HER | slippers: HER | solbriller HER | taske: HER

Jeg har nu været selvstændig med bloggen, Instagram og freelance konsulent i tre måneder og jeg har aldrig haft det bedre og været mere glad. Jeg gør det bestemt ikke for pengene. Tværtimod. Så skulle jeg nok være blevet i min gamle stilling og søgt nogle mere seriøse og tørre fuldtidsjobs med min cand.ling.merc i virksomhedskommunikation og spansk. Efter 5 år og en masse erfaring er jeg sikker på, at jeg ikke vil have problemer med at finde et 8-17 eller 8-20 job.. At være blogger og konsulent er mere en uforudsigelig, men også spændende affære. Den ene måned kan du få det ind, der svarer til mere end en almindelig månedsløn, og den næste måned går der det ind, der svarer til en SU med studiejob. Så rig er jeg ikke som blogger. Men heller ikke fattig, da jeg arbejder hårdt for det. Den dag jeg ikke har råd til at købe mine drømmeting, rejse på en drømmerejse og ikke er glad, så finder jeg på noget andet.

Angående rigdom. Jeg er faktisk rig. Rig i frihed, oplevelser og luft. Jeg kan trække vejret når jeg står op om morgenen, da jeg kan bestemme over min egen dag og lave (stort set det jeg vil og elsker) tage billeder, skrive tekster arbejde med mode og samarbejde med spændende brands. Jeg oplever så meget med mit job. Sjove events, kampagner, rejser, møder skønne mennesker og lære en masse spændende brands at kende. Det er altså en drøm.

Det er også en drøm, der kræver selvdiciplin, og selv om jeg kalder det en drøm, så kommer man ikke sovende til det. Man kan ikke sove til kl. 10.00 og du er på arbejde non-stop. Også på ferier. Det kræver vilje, styrke, og et optimistisk sind. Man skal være tro mod sig selv, dem man samarbejder med og ikke tage forhastede beslutninger. Vigtigst af alt skal man være tro mod sig selv og sine følgere - men den tager vi en anden dag, når jeg kommer på banen med lidt om personlig branding.

Stop med at snyde - I stjæler mit/vores job

Når vi taler om livet som blogger, så er der også ting vi ikke kan komme udenom. Jeg har længe gruet på et indlæg om det, men har holdt lidt igen, fordi jeg hverken vil fremstå misundelig eller vred, da jeg af natur ikke er et vredt menneske, men meget positiv og optimistisk. Men når man som et positivt, ærligt og optimistisk menneske vælger at gå fuldtid med bloggen, Instagram og freelance konsulent med online branding, så bliver jeg bitter, når jeg drukner i pods (grupper, hvor folk aftaler med fremmede at kommentere hinandens billeder) og falske følgere. Derfor kunne ovenstående overskrift heller ikke hedde andet, end det den hedder.

Jeg er træt af folk, der snyder med sociale medier. For 4 år siden havde jeg en af de største Instagrams i Danmark. Dengang kunne man ikke købe sig til noget på samme måde som idag. Nu kan jeg somme tider scrolle forbi en pige med 20.000+ følgere, der hverken har sans for fotografi, ejer et kamera (behøver man ikke) eller gør noget specielt - udover at have købt sine følgere.

Det samme med piger i min egen liga. Eller de er jo egentlig ikke i min liga, da de har snydt med deres følgere, og os andre har arbejdet for det i flere år og brugt tid på at opbygge vores univers, følgere, brand, troværdighed.og været tålmodig. Og har ikke købt det på en uge eller en nat.

Der er især nogle i min branche, der pludseligt stormer frem og pludselig har fået det samme eller det dobbelte antal følgere som mig selv (sjovt nok er halvdelen af dem fra Asien og har et katte eller numsebillede som profilbillede), og for under et år siden vidste ingen, hvem stort set hvem de var. På en nat er de vokset store. Og nu vil mange virksomheder samarbejde med dem. Fred være med succes, men ingen stormer frem på få uger - så burde folk have lagt mærke til dem tidligere. Som Cand.Ling.Merc i online branding og influencer marketing er jeg forarget. Forarget over pods med falske kommentarer, falske følgere og likes for likes. ØV. Jeg håber, at de bliver opdaget den dag en virksomhed laver lidt research på den kampagne de har indgået og betalt dyre domme for og finder ud af, at influenceren kun har 5 kliks og 0 salg. Afsløret. Det går ud over os andre, som reelt har arbejdet for det og er ærlige.

Hvordan opdager man som virksomhed når bloggere/'influencere' har falske følgere?

For nylig var jeg til møde ved en stort og anerkendt influencer bureau jeg har samarbejdet med flere gange, og de så min statistik på Instagram (den man har som virksomhedsprofil). De var meget imponerede over, hvor mange eksponeringer jeg havde (jeg har over 310.000 lige pt.) og hvor mine følgere var fra. Det var nemlig primært danske og de understregede, at det var meget stærkt for mit brand og de fleste samarbejdspartnere, hvis man samarbejder med skandinaviske brands. For er disse typers følgere primært fra Indonesien eller Kina, hvor de aldrig har været eller ikke har et tilhørsforhold til af nogen art, så er der noget galt. Os der også er reelle, vi får ofte også forlænget vores ambassadørskaber, fordi virksomhederne kan se, at vi er reelle og rent faktisk har følgere, der er interesseret i de vi anbefaler.. Jeg er derfor også utrolig taknemmelig for de ambassadørskaber jeg har og som ved hvad jeg kan, giver og står for.

Forskel på misundelse og snyd

Jeg er opdraget med, at man ikke skal være misundelig på andre, men glæde sig på andres vegne. Altid. Men den vigtigste ting jeg har lært er, at man skal være ærlig og fair. Det er unfair. Ærlighed savner jeg virkelig i den her branche. 'Og ordet 'Gennemsigtighed' er kun opfundet for at gøre folk trygge. Ingen tjekker noget.

Så jeg bliver seriøst pinlig, når jeg gentagende gange ser store anerkendte virksomheder, der er naive, smider penge ud af vinduet ogI ikke har gennemskuet disse typer. Og nej jeg er ikke misundelig, jeg er bitter. Det går ud over os andre, som reelt har arbejdet for det og er ærlige. Det er unfair, at være konkurrenter med folk, der egentlig reelt ikke er konkurrenter - udover, at de er det på et falsk og forklædt grundlag. Så at være fuldtidsblogger er til tider en udfordrende branche, når den er ramt af uærlige mennesker.. Man gider jo heller ikke som atlet, at blive overhalet af en, der er på doping.

Slutteligt vil jeg understrege, at jeg selvfølgelig ikke ser alle sådan i vores branche. Der er så mange piger med en både større og mindre følgerskare end mig selv, der gør det så godt og er ærlige mod sig selv, sine følgere og sine samarbejdspartnere. Jeg har også fået flere skønne veninder og kollegaer i branchen, som er de sejeste og utrolig succesfulde, og det, de har opnået har jeg så stor respekt for.

Det her endte lige i et hudløst ærligt indlæg.

Kommenter gerne og sig til, hvis I vil have flere af disse indlæg. Jeg har så meget på hjerte :)

Synes godt om

Kommentarer

Green Mallorca

Adlinks · skirt: Vila HERE | top: HERE | belt: Depeche HERE | sandals: Nelly HERE

Hvor ville jeg ønske, at jeg boede på Mallorca året rundt. Her er så fantastisk og smukt med blomster, pæne bygninger og strande over alt og så er vejret fantastisk. Jeg lever næsten kun i nederdele når det er sommer og Mallorca er ingen undtagelse. Forleden var jeg iført min nye nederdel fra Vila og bælte fra Depeche, som begge matchede til den pæne gade lige ude foran vores hotel her i Cala Egos. Jeg tjekker snart ind igen med endnu flere pæne billeder af det helt fantastiske sted vi har fundet her på Mallorca. Hav en dejlig aften!

Synes godt om

Kommentarer

Nationalparken Mondrago

Adlinks: Swimsuit: HERE | scarf: HERE (save 20 % on my personal code: vonlyck20

I fredags lejede vi bil og tog på roadtrip rundt på øen inden vi satte kurs mod det andet hotel tæt på Cala D'or, hvor vi skal bo den sidste halvdel af vores ferie her på Mallorca. To ting, der stod øverst på listen var en shoppetur til Palma og en tur til mit yndlingssted på øen; stranden ved Naturparken Mondrago, som jeg har været dybt forelsket i lige siden og stadig har som baggrund på min mobil. Sidste år var vores første besøg i Mondrago, og der fandt vi tilfældigvis en af parkens meget skønne bugter; Cala d’en Borgit, som er én af de lidt skjulte af dem, så vi havde næsten bugten og den tilhørende strand for os selv. Virkelig et paradis, som jeg er så dybt fascineret af kan eksistere i Europa og kun så få timer væk fra Danmark.

Efter Palma satte vi kurs mod samme spot som sidste år og jeg havde derfor slået GPSen ind til Natur Parken Mondrago. Da vi nærmede os destinationen syntes vi ikke, at det lignede det vi besøgte sidste år. Vi var i stedet endt inde i naturparken og ikke ved den bugt egentligt ønskede. Den vi ville have været ved lå 1 time væk i bil og den modsatte retning af vores hotel. Ups.. Julie! Jeg viste jo bare ikke, at der var flere og at parken var så stor.

Da vi lige havde sundet os over, at jeg havde tastet forkert, og at det ville være en omvej at køre tilbage for den samme bugt som sidste år, slog vi derfor den nærmeste strand op, som heldigvis viste sig at være den kendte Cala Mondrago strand. Jeg frygtede virkelig, at vi kom ned til en flad strand propfyldt med mennesker og ingen klipper og turkisblåt vand, så jeg sagde til S, at vi bare kunne droppe det og sætte kursen mod hotellet. S vidste dog, hvor meget jeg havde glædet mig, så han insterede på at vi prøvede den nærmeste strand, som er den officielle Cala Mondrago strand.

Heldigvis lignede stranden stort set Cala D’en Borgit som vi besøgte sidste år på en prik, udover, at der var lidt flere mennesker og badedyr. Så skal I besøge Mondragos strande, så skal I ikke taste naturparken ind på Gps'en, da der ikke er én, men mange strande og bugter ved foden af naturparken og i skal derfor tage jer god tid og køre rundt i parken til I finder et godt spot. Stranden som vi var på i år hedder egentlig Cala de sa Font de n'Alis, men bliver i mest omtalt som Cala Mondrago og I kan slå begge steder ind på GPS'en :)

Mondragos bugter og strande er simpelthen en af Mallorcas største perler og et kæmpe must-see, hvis I skal til Mallorca.

Synes godt om

Kommentarer