Back from London

Rejseguide til Miami

miami-guide-julie-von-lyck

I sidste måned tilbragte vi næsten to uforglemmelige uger i solskinsstaten Florida i en af mine yndlingsbyer Miami med de svajende palmer, farverige South Beach strand med de berømte, farverige art deco-bygninger. Det var min fjerde rejse til Miami og bestemt ikke min sidste. Det har stort set altid været South Beach jeg har boet i og det er derfor der og i nærheden at de fleste af mine anbefalinger er finder sted. Så her får I mine bud på must sees til Miami..

South Beach Stranden

south-beach-miamithe-beach-at-south-beachsouth-beach-miami

Et af synonymerne for Miami er den populære ‘South Beach’ strand, der ligger på en smal og aflang ø, der er forbundet til fastlandet. Stranden er 2 kilometer lang og fuld af liv, farverige parasoller, strandaktiviteter og den oser af energi og god stemning. Stranden er perfekt fra morgen til aften. Til en løbetur om morgenen, hvor man kan få sig en mediterende løbetur i fredelige omgivelser, men den er også perfekt om dagen, hvor man kan sole og bade i afslappede, positive omgivelser. Mange af hotellerne tilbyder desuden gratis liggestole, så du er stort set altid sikker på at have en til rådighed.

Ocean Drive

ocean-drive

Ocean Drive er en lang gade, der ligger lige ned til stranden. Gaden er fyldt med liv, farverige bygninger, palmer, superbiler, dunkende musik, gode restauranter og boutique hoteller. Der er liv og musik i gaden fra morgen til aften.

ocean-drive

 Om natten forvandles livlige Ocean Drive til en endnu mere farverig gade med neonlys, som mange restaurantgæster, cocktail-lovers og festløver nyder godt af. De mange flotte biler langs promenaden minder mig om Puerto Bonus om sommeren. 

Espanola Way

espanola-way

Espanola Way er efter min mening et af de mest charmerende områder i Miami. Gaden er fyldt med god musik og eksotiske fortovsrestauranter. Lægger du vejen forbi gaden, skal du helt klart forkæle dig selv med en is fra Milani Gelateria eller spise middag på en af de mange gode restauranter. S og jeg spiste både på Mare Mio og Mercato della Pescheria, som begge varmt kan anbefales.

Art Deco District

art-decomiami-julie-von-lyck-blog

Miami er også berømt for Art Deco bygningerne i området ved South Beach. Langs de tre parallelgader, Ocean Drive, Collins Avenue og Washington Avenue, kan du opleve de ældre bygninger, der er bygget i slutningen af 1920’erne. Art deco arkitekturen kommer oprindelig fra Paris, men blev eksporteret til Miami, og har siden været et synonym for South Beach. Bygningerne er meget farverige og utrolig fotovenlige.

Little Havana / Calle Ocho

little-havana-road-julie-von-lycklittle-havana-streetlittle-havana

Man kan ikke undgå at bemærke, at mange fra Cuba og andre lande i Latinamerika har slået sig ned i Miami, og det er det, der giver Miami ekstra charme og personlighed. Er man vild med latineramerikansk mad eller musik, så er Miami byen. Det er dog stadig Little Havana langs SW 8th Street i den sydlige del af byen som cubanerne betragter som deres by. Eller “Calle Ocho” som området kaldes lokalt. Little Havana får dig til at føle, at du er trådt ind i Cuba med den cubanske atomosfære med cigarbutikker og Latinmusik, som spilles i de cubanske barer og spisesteder langs Calle Ocho. 

Wynwood

wynwood-julie-von-lyck-miami

Wynwood Art Discrict er det nye it sted i Miami og er du til kunst eller streetart, skal du helt klart sætte nogle timer af derude.

American Airlines Stadium

miami-heat-game-stadium

Jeg vil stærkt anbefale at tage ind at se en basketball kamp på det berømte American Airlines stadion i downtown Miami. Vi så en Miami Heat hjemmekamp på vores seneste tur og stemningen er helt fantastisk. S er lidt mere sportsentusiastisk end jeg og det var nok én af de største højdepunkter i hans liv. Sørg desuden for at  købe billetten hjemmefra og hold dig ikke tilbage med at give lidt ekstra for billetten, så I sidder godt. Vi havde en god udsigt og det har helt sikkert gjort oplevelsen ekstra god.

Museum of Ice Cream (MOIC)

museum-of-ice-cream-miami

Foto: Katie Gibbs

Jeg opdagede først at Museum of Ice Cream eksisterede efter vi var taget hjem, men det er helt klart øverst på min to-do liste til næste gang jeg besøger Miami, da jeg elsker både is og farver. Jeg har læst, at man skal bestille billetter i forvejen ellers kommer man ikke ind.

Drinks og spisesteder i Miami

Doa Miami

doa-miami-julie-von-lyckdoa-miami-restaurant

Min yndlings restaurant i Miami er uden tvivl Doa Miami, som er et latineramerikansk og asiatisk fusionskøkken. Her får du byens bedste madoplevelse og service i virkelig hyggelige og flotte omgivelser. Jeg kan varmt anbefale at prøve deres ceviche og cocktails. Vi fik mange forskellige retter og alle var gode på hver sin måde. Doa er virkelig et must, hvis du er i Miami.

Adresse: 2000 Collins Ave, Miami Beach, FL 33139

Coco Bambu

coco-bambu

Den latineramerikanske restaurant Coco Bambu er et af de mest populære spisesteder i Miami og her får du gode cocktails (deres Caipirinhas i kokosnødglassene er ret autentiske) og latineramerikansk mad, der primært består af fisk og skaldyr.

Adresse: 955 Alton Rd, Miami Beach, FL 33139

Big Pink

milkshakebig-pink-miami-drinks

Big Pink er en oplevelse og et syn i sig selv. Jeg har desværre kun fået en Milkshake på Big Pink, da jeg ikke kunne få mere ned efter bare at have drukket halvdelen af ovenstående milkshake, som næsten var på størrelse med mig selv – men god var den! Jeg har også hørt, at de laver gode sandwiches og burgere ;)

Adresse: 157 Collins Ave, Miami Beach, FL 33139, USA

Sokai Sushi Bar

sokai-sushi-the-falls

Sokai sushi er nok en af de bedste sushirestauranter jeg nogensinde har besøgt. Der ligger to i Miami; en i The Falls shopping center og en i downtown Miami. Jeg har kun prøvet den i The Falls, men jeg er sikker på at det er den samme gode oplevelse inde i Miami. Det seje og unikke ved Sokai Sushi er, at det er et  japansk og Peruiansk fusionskøkken, hvilket også karakteriserer deres retter, som er lidt mere spændende end almindelig sushi. Jeg kan varmt anbefale deres japanske tacos.

The Daily Creative Food & Co.

the-daily-co

Hvis du bor eller er i nærheden af Brickbell området, så kan jeg varmt anbefale dig at spise morgenmad eller brunch på The Daily Creative Food & co. De serverer gode banan-nutella toast, frugt eller gennemførte amerikanske morgenmad – og så er menukortet gennemført. Det er nemlig en avis, ligesom deres print på deres duge og kaffekopper.

Adresse: 959 West Ave #10, Miami Beach, FL 33139

Maximes Bistro & Bar

miami-food

Hvis du er til noget let mad eller en drink inden, efter stranden eller bare sent om aftenen, så er Maximes Bistro og Bar det perfekte sted, da den ligger utrolig centralt og har åbent 24 timer i døgnet. Den har masser af forskelligt og lækkert (mest amerikansk) mad, som du ikke skal vente særlig længe på. Det er samtidig hyggeligt og ret pænt som I kan se ovenfor.

Adresse: 1756 Collins Ave, Miami Beach, FL 33139

Andre gode spisteder i Miami:

ocean-drive-restaurantsjpg

Larios: er grundlagt af sangeren Gloria Estefan og hendes mand og er en Cubansk restaurant på Ocean Drive. Her får du den bedste og mest autentiske cubanske mad og mojitos.

Texas de Brazil: Det ideelle sted, hvis du elsker kød! En skøn restaurant, hvor hver gæst får tildelt en brik, som har en grøn og rød side. Når du vender den grønne opad, kommer tjenerne myldrende til med masser af forskelligt kød som de skærer ud for dig. Der er også en stor buffet med skønne salater og sushi.

Mare Mio Restaurant: Hyggelig fortovs restaurant i bunden af Espanola Way. De laver en rigtig lækkert pasta og stemningen er utrolig hyggelig.

Five Guys: Glem Burger King eller Mc D – Five Guys er efter min mening den perfekte og mest autentiske burgerkæde i Miami. Det er ikke fint, men det er juicy og lækkert – præcis som det skal være sådan et sted!

Shopping

sawgrass

Har du planer om at shoppe i USA, så er Miami det perfekte shoppingmekka. Omkring Miami ligger der nemlig et hav af shoppingcentre, både eksklussive og gode outlets. Shopping centre jeg kan anbefale er;

Sawgrass Mills: Floridas største outlet, som er den næst mest populæreste attraktion i Florida efter Disney World, ligger ca. 40 minutters kørsel nord for Miami. En-plans centret er formet som en alligator og her kan du nemt spendere en helt dag, da centret er en by i sig selv med stort set alle mærker til lave priser. Helt klart en anbefaling, hvis du har planer om at powershoppe.

Ball Habour: Er du mest interesseret i at shoppe luksuriøse varer, som Chanel, Gucci, Balenciaga, Dior osv., så er Bal Harbour det perfekte sted!

Lincoln Road Mall: Lincoln Road Mall er et af de mest centrale shoppingområder i Miami og ikke mindst det hyggeligste af dem alle. Det er nemlig en ren shoppinggade med fortovsrestauranter og gode, store og kendte butikker i alle afskygninger. Det er klart et af mine foretrukne steder i Miami både til shopping og aftensmad.

Collins Avenue shopping District: Collins Avenue har også et hav af gode butikker langs begge sider af den lange gade.

the-falls

The Falls: Ca. 30 minutters kørsel fra South Beach ligger The Fals shoppingcenter, som er perfekt, hvis du har børn. Der er nemlig butikker til hele familien og især til de små børn, som både kan blive klippet eller finde deres første american doll (har du børn, så google lige American Doll). De har desuden nogle virkelig gode restauranter, en biograf og en Churrobar.

dolphin-mall

Dolphin Mall: Kun ti minutters kørsel fra Miami’s internationale lufthavn ligger Dolphin Mall, som har et hav af gode butikker. S var så vild efter at tage derud, at vi bestilte hotel i Doral den sidste dag, for at være tæt på både lufthavnen og centeret.

Hoteller i Miami

Normalt holder vi os maks til to hoteller, når vi rejser, men denne gang havde vi booket lidt flere forskellige hoteller for at se og opleve forskellige sider af Miami.

south-beach-hotels

Clinton Hotel: er et lille sødt hotel i South Beach med pænt interiør, sødt personale og et pænt lille poolområde. Hoteller er flot, men ikke særlig stort, så det skal du være forberedt på.

mondrian-south-beach

Mondrian South Beach: er et af de fedeste hoteller i Miami og er perfekt, hvis du vil prøve at bo i en lidt anden bydel end hvor alle de populære South Beach strandhoteller ligger. Det ligger 12 minutters gang fra Ocean Drive har den smukkeste udsigt til Miami downtown og Biscayne Bay fra poolen og værelserne på den ene side samt udsigt over South Beach på den anden. Hotellet er utrolig flot indrettet og har et festligt pool område og en fantastisk frokostrestaurant – hvor man kan få coconut drinks, samt sund og virkelig god mad!

the-palms

The Palms: er et luksuriøst og stort familiehotel lige ned til South Beach stranden. Jeg har boet der flere gange med mine forældre og ærgrede mig lidt over at vi ikke havde bestilt et par dage der denne gang.

espanola-way-2

The Clay Hotel: Er et sødt, lille boutique hotel i hjertet af South Beach med smukke lyserøde fasader på Española Way. Fordelen ved at bo på The Clay Hotel er, at det ligger på den populære Espanola Way og er utrolig budgetvenligt. Det har ikke en pool, men det har sin egen afdeling med liggestole på stranden, hvilket er ideelt, hvis du foretrækker strand frem for pool.

Attraktioner i nærheden af Miami

Key West

key-west

Besøger du Miami eller andre byer i Orlando kan jeg varmt anbefale at køre en tur til Key West, som er det sydligste punkt i hele USA og hvor stemningen og udsigten er mere caraibisk end den er amerikansk. Turen langs Florida keys på den populære Overseas Highway, hvor du passerer hele 42 broer undervejs. Key West er som minimum en éndags tur, da turen fra Miami er forholdsvis lang, men det hele værd. Her får du den smukkeste solnedgang og kan samtidig slentre en tur forbi Hemming Way’s gamle hus. Jeg har tidligere besøgt Key West med familien, men denne gang valgte Steffan og jeg Bahamas. Så næste gang lejer vi en bil og kører til Key West.

Bahamas

bahamas-air-nassaujulie-von-lyck-bahamas-paradise-island-atlantis

Har du planlagt en ferie på mere end 10 dage, så vil jeg helt klart anbefale dig at tage en tur til en én af Bahamas øerne. Der er flyafgange direkte til Bahamas flere gange om dagen og det tager max 50 minutter alt afhængig af, hvilken af øerne du skal til. Jeg kan helt klart anbefale jer at besøge hovedøen New Provence, hvor hovedstaden, Nassau samt paradise island ligger. Jeg har været der to gange og jeg har allerede planlagt at skulle derover igen.

Walt Disney World (Orlando)

walt-disney-world-epcot

Der findes flere “Disney” attraktioner end man går rundt og regner med. Der ligger nemlig også et i Orlando i Florida få timers kørsel fra Miami.

Doral

dorals

Hvis I ikke har nået at shoppe, inden I skal hjem, så kan jeg varmt anbefale jer at booke et hotel I Doral, som ligger kun 10 minutter fra Dolphin Mall og Miami International Airport samt kun 20 minutter væk i bil fra Downtown Miami.

Ekstra gode råd

gode-raad-miami

Uber: Da vi kom til Miami havde vi glemt alt om Uber og bestilte en taxa. Under vores besøg i South Beach ønskede vi at køre et lidt længere stykke til et af de gode outlets og vores hotelreceptionist foreslog os at anvende Uber. Det sparrede os en del penge på resten af turen, da vi både benyttede det til downtown og lufthavnen.

Sightseeing ture: Hvis I gerne vil ud at se en del på kort tid og gerne det bedste, uden selv at skulle sammesætte det, så kan jeg varmt anbefale jer at booke en foodtour med Miami Culinary Tours og Little Havana Tour med Urban Adventures.

Husk adapter: Når man pakker til Miami, glæder man sig nok så meget (som os), så man glemmer alt om at medbringe en converter til at oplade. I USA har de nemlig nogle lidt andre strømstik.

Processed with VSCO with c7 preset

Det var min guide til Miami – jeg håber I kan bruge den. Skriv endelig, hvis der mangler noget eller hvis I har andre gode tips – jeg elsker at høre om jeres oplevelser :)

Jeg håber snart at kunne udvide min guide endnu mere, da Miami og Florida er et fantastisk sted at holde ferie.

Læs også:

Rejseguide til Portugals paradisø – Madeira

Rejseguide til Flandern

Rejseguide til Las Vegas

One of Thailand’s hidden treasures

Paradise Island Bahamas

 

   

5 kommentarer

  • Tulleh

    Ville du kunne anbefale en 1-dagstur til Bahamas med færge? Hvis man ikke har råd og tid til mere. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie von Lyck

      Ja, sagtens! Jeg tror jeg ville anbefale jer at tage til øen ved Freeport, da det vist ligger tættere på og der er færger der går dagligt (vi overvejede det nemlig sidst da vi var i Miami). Jeg har dog aldrig været der, men det skulle vist også være skønt og stranden og havet fantastisk. Bahamas er jo Bahamas :D

      HVIS du kan finde en færgeafgang til Nassau, så kan jeg helt klart anbefale paradise Island der :) Min første tur til Bahamas var faktisk en én-dagstur til Nassau, da vi var på krydstogt og der forelskede jeg mig fuldstændig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow… Miami er lige kommet på min liste over must see destinationer… Sushien fra Sokai sushi ser helt fantastisk ud:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie von Lyck

      Det var da dejligt at høre :D Sokai Sushi er også virkelig fantastisk :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tusinde tak, Julie ☺️ Hvor er jeg glad for den guide, meget beskrivende og meget fristende😁☀️🌴🌺jeg glæder mig til at opleve det på egen hånd. Jeg har efter boet derover i et år som au pair efter gymnasiet, for flere år siden. Jeg boede i San Francisco og har været i Californien mange gange.🙏Glæder mig til at vise mine børn Miami, har hørt det også er børnevenligt☺️
    Knus og god dag til dig

    Mvh Christina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar/leave a reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Back from London