Burgundy and flowers

Juleplaner

bubbleroom-julie-von-lyck

Taske: Gucci HER | bluse: Bubbleroom HER

Imorgen drager jeg til Jylland, hvor jeg skal tilbringe stort set hele min juleferie og jeg glæder mig som et lille barn! Inden juleaften er vi inviteret ned til Steffans familie i Nordborg for at holde ‘lillejul’. Jeg elsker Nordborg og Als i juletiden – de pynter op, bager og juler den bare på en hyggeligere og mere gammeldags måde, så man kommer i ekstra julestemning. Juleaften holder jeg som altid hos mine forældre med min ‘egen’ familie og Stef, som har holdt det med os de seneste år. Det har betydet meget, at han har været der, efter min elskede mormor pludselig gik bort og hendes ‘plads’ manglede. Selvom det aldrig bliver helt det samme uden hende. Der er bare noget ekstra varmt ved at tilbringe juleaften med sine bedsteforældre. Så jer, der stadig er heldige at have dem – nyd tiden med dem og familien og tag det ikke for givet.

Mellem jul og nytår er vi også inviteret til et par julefrokoster, og efter at have tilbragt min første december i hverdagene i København, uden min familie og kæreste betyder juledagene utrolig meget og jeg glæder mig derfor også ekstra meget i år. Det er mærkeligt ikke at kunne tage over at bage og lave konfekt med ens mor og søskende eller lave risengrød med sin kæreste og se julefilm. Men alt det bliver der mulighed for fra imorgen.

Jeg skal dog ikke tilbringe resten af året i Jylland. Lørdag d. 30. drager vi nemlig til København og holder vores første nytår der. Jeg bor jo lige ud til Rådhuspladsen, så jeg glæder mig til at se det smukke fyrværkeri fra vinduet. Jeg er selv skrækslagen for fyrværkeri – som i, at jeg næsten ikke tør at gå ud – så jeg er samtidig også blevet frarådet at begive mig ud, hvis jeg ikke vil skræmmes til vid og sans. Har I holdt det omkring Rådhuset før? Og nu siger jeg det bare – næste år holder jeg altså nytår i udlandet!

I kan læse lidt om hvordan jeg holder jul i indlægget jeg skrev sidste år her

Hvordan ser jeres jul ud?

Læs også:

All I want for Christmas

Christmas in Madeira

   

2 kommentarer

  • Tina KH

    Glædelig 20.december og lige om et vuptag juleaften:-)
    Als er så skønt, har selv haft familie der og kommer der meget.
    Det lyder som en dejlig jul I skal holde.
    Vi skal holde det stille og roligt, bare os selv, min datter har kræft og nedsat immun system, så…
    Flot outfit og din røde taske er bare så fin.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie von Lyck

      Det er jeg forfærdelig ked af at høre. Jeg ønsker hende rigtig god bedring og glædelig jul på trods af omstændighederne. Og ja, Als er skøn <3

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar/leave a reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burgundy and flowers