På det seneste har jeg..

Skønhedsprodukter jeg altid shopper i lufthavnen

Processed with VSCO with a5 preset

Idag skal vi tale om tre af mine guilty pleasures. Nemlig beauty produkter, rejser og shopping. Jeg er jo ret piget og har lige siden jeg var helt ung har jeg arbejdet med skønhedsprodukter. Det dejlige ved skønhedsprodukter er nemlig, at de aldrig går af mode. De fleste af os kvinder hungrer altid efter, at se bedre ud og det er derfor jeg synes, at det er så spændende. Men vi kan ikke komme udenom, at det også kan være en dyr fornøjelse, at forelske sig i et skønhedsprodukt og blive afhængig af det. Derfor elsker jeg at tage tidligt i lufthavnen og shoppe de beautyprodukter jeg mangler i taxfree, og spare lidt penge. 

billund-lufthavn-taxfree-julie-von-lyck

 Jeg har næsten lige været i Marbella, hvor jeg fløj fra Billund Lufthavn. Min familie og jeg kom tidligt og jeg nåede derfor at finde et par ting inden afgang. Jeg ender altid med at købe noget som jeg bruger dagligt, men også altid et eller flere nye produkter. Ovenstående ting har jeg fundet i lufthavnen indenfor det seneste år og er produkter jeg bruger til dagligt.

chanel-make-up

Jeg faldt tilfældigt over denne øjen make-up fjerner fra Chanel i Billund Lufthavn i juni da jeg skulle til Mallorca og var løbet tør for min Helena Rubinstein som jeg ellers altid har svoret til. Make-up fjerneren fra Chanel er mindst lige så god!

double-wear-makeupdoublewear-estee-lauder

Hvis jeg blev spurgt, hvilket make-up produkt jeg ville vælge, hvis jeg kun kunne vælge ét, så vil jeg sige Estée Lauders Double Wear foundation. Jeg har brugt Double Wear i over 7 år og intet dækker og holder så godt som den. Når jeg har været løbet tør har jeg forsøgt mig med andre og jeg må konstatere – intet virker bedre end denne. Den er ikke billig, men til gengæld drøj og alle pengene værd. Jeg køber den altid, når jeg er i lufthavnen, da den er billigere. Det samme med Double Wear concealeren, der sætter prikken over i’et. Jeg må erkende, at det er svært at finde den perfekte farve nuance til ens hud, da hudtoner er så individuel en ting. Jeg faldt over Lancasters bronzer (bruncreme) i lufthavnen for et års tid siden og har blandet den med Double Wear lige siden – alt afhængig af, hvor brun jeg er. Om sommeren blander jeg Lancaster og Double Wear cremerne, og i vintermånederne holder jeg mig stort set kun til Double Wear.

clarins

Jeg er ret vild med setting/fresh-up sprays, da de får make-uppen til at sidde flottere og holde længere. Min seneste favorit er “Fix make-up” spray fra Clarins, som kan holde på make-uppen vildt længe. Det er især smart, hvis man er på ferie sydpå, hvor varmen nogle gange tynger på make-uppen, men også efter en lang dag på jobbet, hvor man skal videre til aftaler eller events og ikke har tid til at starte forfra med make-uppen.

Processed with VSCO with a5 preset

(Fix-make-up spray fra Clarins in action)

Sidst jeg rejste havde jeg nok bagageplads og var rimelig meget løbet tør for mine produkter, men hvis jeg kun havde haft håndbagage eller ikke var løbet tør havde jeg benyttet mig af Billund Lufthavns smarte tax-free koncept; Shop and Collect. Konceptet indebærer, at man kan få lagt TaxFree-varer til side inden rejsen, og afhente dem, når man kommer hjem igen. Gratis opbevaring gælder uanset, om du har valgt at købe varerne i butikkerne eller på Online-Shoppen. På Billunds online-shop har du mulighed for at foretage køb op til 24 timer inden du lander i Billund igen, og du kan hente dem samme sted som du henter bagage.

Indlægget er lavet i samarbejde med Billund Lufthavn – men  næsten alle produkterne er nogle jeg har brugt i mange år.

   

Kommentér

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar/leave a reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På det seneste har jeg..