Elle Style Awards

Skanör

yellow2

Affiliate: top: H&M | skirt: Vila HERE | sunnies: Céline HERE

Hvor er det fantastisk, at man kun behøver at køre 45 minutter væk fra København og ende i så idyliske omgivelser i Sverige. Kun 20 minutters kørsel fra Malmø ligger Skanör, som er den skønneste strandby, som oser af sommerlig, skandinavisk feriestemning, når det er bedst. Hvis I følger mig på Instagram kan I næsten ikke have undgået at se, at jeg tilbragte helligdagen i skønne Sverige.

Jeg er så heldig at min københavnske roomie Malin kommer fra Skåne og har en mor, der bor i det skønneste hus ned til stranden i Skanör. Malin har flere gange inviteret mig med til Sverige og endelig havde jeg et par fridage til at tage med hende ned til skønne Skanör. Vi brugte blandt andet dagen på en lang løbetur, en tur til stranden og spiste frokost på Badhytten og senere is på Café Aldo, som I begge skal prøve, hvis I kommer til Skanör.

skanorkanelskanor-strandskanorhouseProcessed with VSCO with a5 presetskanor-skaane-malinskanor-stranden

Skanör er kendt for deres farverige badehytter på stranden. Det er ikke hytter man kan bo eller overnatte i, men beregnet til opbevaring af strand- og golfudstyr. Så nej, min Malins mor bor ikke i en af dem, hvis nogen skulle være i tvivl – det var min søster nemlig :D

Der er virkelig noget særligt ved Sverige. Folk er så søde og stemningen er altid så afslappet og hyggelig. Efter denne skønne tur forstår jeg ikke, hvorfor folk primært tager i sommerhus i Danmark – sommerhusområderne i Skåne er stærkt undervurderede. Det er i hvertfald ikke sidste gang at jeg har sat mine fødder i sandet i Skanör.
skaane-solnedgang

Hvis I skal til Skanör bør I virkelig tage ned og se solnedgangen – Wauw, hvor er den smuk og hvis i lægger mærke til det, så kan man faktisk skimme Øresundsbroen til højre.

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar/leave a reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elle Style Awards