2014 MEMORIES

Først vil jeg starte med at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Jeg har glemt mit kamera hos Steffans mor, hvor vi spiste, inden festen fortsatte hos hans far. Derfor kommer dette indlæg før nytårsbillederne. Er jeg den eneste der synes at 2014 gik skræmmende hurtigt? Mit 2014 har budt på eksotiske rejser, et tab af en af de mest betydningsfulde og højtelskede personer i mit liv, en fuldendt bachelor, nyt studie og nyt liv i form af et baby-boom i min familie og venindekreds. Jeg er blevet tante, moster, min bedste veninde er blevet mor til den dejligste søn og min storebror og hans skønne kæreste venter en lille prinsesse til maj. Min blog har vokset sig endnu større og jeg har fået nye bekendskaber og venner i blogland. Jeg har lavet et lille recap fra mine minder fra 2014, kortet ned, så "kort" som det nu kan gøres.

Jeg startede 2014 med at rejse til Steffans og mit favorit resort, Maritim Jolie Ville i Egypten med Atlantis rejser, som I muligvis kan huske fra bl.a. dette indlæg. Grunden til vi bl.a. nyder Egypten er fordi at Steffans farmor stammer derfra. Der er noget magisk over dette sted og det gav mig en god energi, da jeg lige efter denne ferie begyndte at skrive på min bacheloropgave.

Der gik mange måneder og nætter med denne opgave og derfor var der også ret stille på bloggen. Den blev færdig i Maj og min studieveninde og jeg endte med at få topkarakter for vores bacheloropgave og jeg var klar til at holde den længste sommerferie, inden jeg skulle starte på min kandidat.

I bachelorgave fik jeg denne smukke Chloé taske af mine forældre, og den har været med mig i tykt og tyndt i dette år. Det må være det "bedste køb" i 2014, udover min Moncler frakke.

Lige efter min bachelor fejrede vi mine forældres Sølvbryllup. Det var en stor dag, for med så mange der bliver skilt var det fantastisk at se, at ens forældre stadig holder sammen og elsker hinanden så højt. Det var også et meget betydningsfuldt minde, specielt fordi min mormor nåede at være med.

Lige efter mine forældres sølvbryllup blev jeg moster (desværre ingen billeder af min ene nevø) og ikke mindst tante til denne dejlige gut, som jeg er en smule forelsket i. Man kan ikke andet end at blive forelsket, når man ser disse smukke brune øjne.

Kan I huske dette outfitindlæg? Dette billede blev taget d. 17.6 sidst på eftermiddagen. Det havde været en dejlig lun sommerdag. Steffan og jeg havde inviteret min lillesøster på middag og jeg havde slet ikke forudset den skræmmende skæbne for hvordan denne dag ville ende. Hen på aftenen gik det op for mig at min mormor ikke havde svaret på en SMS, som jeg havde sendt hende tidligere på dagen. Jeg havde spurgt om vi skulle spise morgenmad sammen dagen efter, som vi plejede at gøre en gang om ugen. For at gøre en lang og personlig historie kort, så tog min mor, søster, lillebror Steffan og jeg hjem til vores elskede momse om aftenen, hvor hun til stor skræk var gået bort og himlen var blevet en stjerne rigere. Der var ikke sket en forbrydelse, men uventet og chokerende var det. Det er uden tvivl den mest surrealistiske og sørgeligste oplevelse i hele 2014, for ikke at tale om i hele mit liv.

Jeg var i CHOK. Min elskede mormor, kvinden jeg elskede over alt på jorden var blevet taget fra os. Det kunne ikke passe. I mine øjne var hun udødelig. Hun skulle om tre uger med med på mine forældres sølvbryllupsrejse på krydstogt til Carribien og USA. Hendes første tur til USA. Hun havde sådan glædet sig og det havde vi også. Dagene derefter var der stilhed på bloggen. Jeg havde aldrig mistet en jeg var så tæt med og elskede så højt. Jeg var i chok og sorg. Hun var en ældre kvinde, men jeg havde været i Malaga med hende ni måneder forinden, hvor hun lå i hendes seje badedragt på stranden og var meget aktiv, gik til gymnastik og fejlede intet. Hun var familiens midtpunkt. Det var så uretfærdigt og surrealistisk. Ingen af os nåede og sige farvel. I Indlægget her har jeg hendes bukser på - siger det ikke noget om hvor sej og frisk hun bl.a. var? Jeg tænker på hende flere gange om dagen og vil bytte alt for bare en uge mere med hende. Jeg lavede dengang et indlæg her til minde for hende. Love you momse.

På trods af omstændighederne, som vi ikke selv var herre over, valgte mine forældre ikke at aflyse sølvbryllupsrejsen, som de havde inviteret hele familien på. Vi skulle derfor stadigvæk til Florida og på krydstogt til de Carribiske og dansk-vestindiske øer. Den ene ø var mere fantastisk end den anden, men øen der virkelig slog benene væk under mig var:

BAHAMAS! Jeg var så facineret af strandene og den unikke og farverige arkitektur. Bahamas er simpelthen magisk, smuk, afslappet og spændende! Vi havde den hygligste dag der, og én dag var bare for lidt. Det er ikke sidste gang jeg har været på Bahamas.

Da jeg kom hjem fra krydstogten tog jeg nogle uger til Malaga for at gå på sprogskole og holde ferie med min veninde Nanna. Min søster og mor kom ned og besøgte mig og vi havde nogle dejlige dage sammen og var bl.a. i Marbella. Min mor elsker Malaga ligeså meget som mig. Det er uden tvivl hende jeg har min rejse-afhænighed fra.
Jeg var bl.a. også i den smukke by Nerja, som ligger i Andalucien.

Da jeg kom hjem fra Malaga var sommeren forbi og jeg startede på kandidaten i virksomhedskommunikation.

Så fejrede vi min 25 års fødselsdag. Jeg føler mig stadig som en på 20.

Da jeg troede året var ved at være omme, blev jeg inviteret med på en uforglemmelig tur af Marokko Eksperten til Marrakesh med 11 andre bloggere. Nye bekendtskaber blev skabt og et nyt land blev stemplet i passet. Tre af de piger jeg hængte mest ud med på turen var Fudjan, Emma og Sofie. Fudjan og Emma er skøre som jeg og Emma formåede flere gange at få mig til at græde af grin. Sofie og jeg havde nogle gode bloggersnakke - hun er en super sød og inspirende pige, som brænder for hendes blog, ligesom mig. Alle pigerne på turen var skønne på hver deres unikke måde og jeg lærte en masse nyt. Tak for en super dejlig tur tøser og selvfølgelig Marokko Eksperten!

Min blog er blevet indstillet til Modeblogprisen 2015 og I kan stemme på mig ved at klikke HER

Hvad mon 2015 bringer? og hvad var jeres mest mindefulde oplevelser i 2014?

Synes godt om

Kommentarer

B L A C K

 

Adlinks: BLUSE: HER / TASKE: MICHAEL KORS: HER / SUNNIES: MARC JACOBS: HER / JEANS: SIMILAR HER / STØVLER: ARMANI

En af mine bedste investeringer er min Moncler frakke, som jeg købte i januar, da jeg var til modeuge i København. Den har været min trofaste følgesvend denne vinter og den er så behagelig, varm og så er den jo super enkel. Jeg elsker sort tøj for tiden. Specielt sorte bluser er min favorit for tiden og denne er så behagelig, specielt fordi den har høj hals og ikke kradser og derudover kan den også anvendes som kjole.

Min blog er for andet år i træk indstillet til Modeblogprisen, og derfor håber jeg, at I vil være søde at smide en stemme på mig. Jeg har det seneste år brugt meget tid og energi på at bygge videre på min blog, som er vokset en hel del, hvilket jeg også håber at I kan mærke. I kan stemme ved at klikke HER♥

Synes godt om

Kommentarer

MORE MAROCCO

SUNNIES: ASOS/ TASKE: CHLOé / SMYKKER: A-HJORT/ MULES: ASOS (SIMILAR HER) UR: DANIEL WELLINGTON: HER

Her er lidt flere billeder fra vores lækre tur til Marrakech. Som sagt var nettet ret ustabilt og derfor var det somme tider en udfordring at blogge dernede fra. Marokko Eksperten havde sørget for et meget spændende program, men når der somme tider var et hul, så tog vi nogle piger ud og besøgte hotelcafeer med flotte omgivelser. Dette var ét af dem, som lå kun få minutters gang fra vores hotel. Her sad vi nogle piger og hyggede indtil mørket faldt på og lanterne i poolen blev tændt. Det var simpelthen så lækkert at kunne sidde udenfor i kjole og bare ben i december måned - jeg savner det allerede og tænker allerede på at rejse igen. Er der nogle af jer der skal ud at rejse snart?

Forresten er jeg helt vild med røde kjoler for tiden og overveje at denne her til nytår.

Synes godt om

Kommentarer