#5 ting jeg har optur over

Indeholder reklamelinks og er markeret med*

Hej med jer og sent glædelig bagjul :) Jeg håber jeres jul har været lige så god som min og at I har fået nydt juledagene med jeres nærmeste og alt der hører til. Det er ved at være længe siden, at jeg har lavet min 'ting jeg har optur over'. Måske lidt ananas i egen juice, men jer, der kender mig godt ved at, der ikke findes særlig meget jantelov i mit univers. For mig er det vigtigt, at man husker at notere og glæde sig over over små og store glæder i ens eget og andres liv.

Husk at komplimentere andre og dig selv. Jeg garanterer jer, at postivitet smitter af og skaber god karma. Så her får i 5. udgave af ting jeg har optur over;

..at jeg i starten af december havde en hel side I Alt For Damerne med mine skønhedsrutiner. Jeg har altid elsket Alt for Damernes artikler med guides og råd fra folk fra forskellige brancher og har selv arbejdet med beauty inden jeg startede min blog, så det var stort, at min blog og jeg nu er kommet dertil :-)

..at Steffan og jeg lige er kommet til Puerto Rico (Gran Canaria) og skal holde nytår hernede i varmen. Jeg studerede og arbejdede på Gran Canaria, da jeg var 21, inden jeg startede på Aarhus Universitet og øen er meget mere end luftmadrasser og charter. Jeg boede dog på den anden side af øen og har derfor kun været i Puerto Rico én gang. Så råd til gode spisesteder og seværdigheder modtages med kyshånd <3

..at vores lejlighed endelig er færdigrenoveret og jeg snart kan vise jer meget mere af den. Indtil videre kan I se de første ændringer her. Jeg glæder mig sådan til at dele flere boligindlæg med jer, som jeg tidligere har gjort.

....at jeg nu går ind i mit andet år som selvstændig og har mit første foredrag i starten af året. Til marts har jeg været selvstændig i et år og det har givet mig den største frihed og de bedste oplevelser jeg overhovedet kunne ønske mig.

.. mine nye,farverige sneakers* jeg købte til mig selv i julegave.

..at jeg allerede har 3 rejser planlagt for 2019 - og jeg kan fortælle, at den ene vedrører Carribien og den anden ski og snowboard med en håndfuld skønne piger :)

..mit nye hår! Lige inden jul blev jeg inviteret ned til Ladies & Gents, hvor jeg fik lavet baby lights i hele håret af deres dygtige frisør Sophie. Da min sædvanlige frisør Stinna Røgen var fuldt booket i december takkede jeg ja med Stinnas velsignelse.

..At Ellos har det vildeste udsalg og jeg har fundet flere boligting til vores hjem.

Del endelig, hvad I har optur over <3

Hav en dejlig aften!

Knus fra Puerto Rico.


Synes godt om

Kommentarer