4 dage i Sharjah

Annonce for Visit Sharjah

I april havde jeg for første gang fornøjelsen af at besøge det fortryllende og relativt ukendte emirat, Sharjah i fire dage. Sharjah ligger kun 20 minutters kørsel fra Dubai og gemmer på lige så mange skatte og seværdigheder, som sit naboland. Det, der efter min opfattelse adskiller landet fra nabolandet er Sharjahs ikke-konkurerende og vestlige måde at drive landet på. I Sharjah er alt ikke højere eller større, men derimod gemmer der sig utrolig meget historie, arkitektur og gode spiseoplevelser, hvilket gør besøget meget autentisk og nærværende. Det er meget fascinerende at besøge et land, der holder fast ved sine traditioner, men samtidig også moderniserer dem, så de er tilpasset nutiden. Inden jeg rejste til Sharjah var jeg heller ikke klar over, at der var så mange skyskrabere og så meget moderne kunst og arkitektur og det blev jeg meget positivt overrasket over.

HOTELLER

Al Bait Hotel

Det første hotel vi boede på ligger i hjertet af Sharjah og hedder Al Bait og er et eventyrligt luksushotel, som man ikke støder på hver dag. Al Bait betyder faktisk 'hjem'/'hjemme' på arabisk, og selv om der er luksus og service i høj klasse, så føler man sig virkelig hjemme fra man træder ind på hotellet. Hotellet blev opført i 2018 og ligger i hjertet af den historiske bydel i Sharjah, hvor byens hjerte bogstaveligtalt også ligger idet, at det er her, at den første bygning i emiratet blev opført. Hotellet er designet som en lille labyrint af pæne døre og bygninger og for at det ikke bliver for kommercielt, så findes der ingen skilte, så man skal føle/gætte sig lidt rundt og have rigeligt med tid til det.

Oceanic Khorfakkan Resort

Det næste hotel vi boede på var der dømt strand, palmer og luksus badeferie. Sofie, Maria fra Chri Chri magazine og jeg valgte alle tre at bo i en stor bungalow sammen, fordi den var for stor til kun Sofie og jeg, og fordi vi hyggede os så meget. Vi kunne sagtens ære blevet der lidt længere tid, da stranden og atmosfæren er helt fantastisk og afslappende. Inden vi tog videre til næste og sidste destination i Sharjah nåede vi også at sole lidt på stranden ud for resortet.

King Fisher's Lodge

Vores sidste hotel er noget af det mest spændende og anderledes jeg længe har oplevet, når det kommer til overnatning og min første gang på luksusglamping! Vi havde nemlig fået vores eget luksustelt med pool og udsigt til stranden. Stedet minder mest om en ørken, men det er nu mere en oase. Jeg var helt vild med denne måde at bo på og jeg ville ønske jeg havde haft min kæreste med, så han også kunne opleve det. Der ville ikke have været noget mere romantisk end at se på stjerner sammen fra terrassen, mens man kunne høre havets bølger..

OPLEVELSER

Al Bait Restaurant

Al Bait har sin egen fornemme restaurant, som vi var så heldige at spise middag på den ene af vores aftener i Sharjah centrum. Vi fik serveret de fineste arabiske retter, som man delte som tapas og de lækreste alkoholfrie cocktails.

Restaurant Shababeek

I centrum af Sharjah ved Al Quasba området spiste vi middag på den mellemøstlige restaurant Shababeek, der har udsigt til floden. De serverer de bedste mellemøstlige retter. Det er hundrede procent et sted, jeg vil anbefale alle at besøge, uanset alder og præferencer, da der er noget for enhver smag. I skal helt klart prøve deres salater og vindrueblade.

OPLEVELSER I SHARJAH

Fatimas House

Hvis man vil prøve noget lokalt, så skal man besøge Fatimas House. Som navnet også antyder, så er det en lokal kvinde ved navn Fatima, der ejer en villa med sin familie og åbner sit hjem op for turister. Selvom det er en turist attraktion, så føles det meget lokalt, autentisk og hjemligt.

Zouk Al Arsah

I hjertet af Sharjah ligger den over 100 år gamle Zouk, som er den ældste markedsplads i emiraterne. Zouken er renoveret og vedligeholdt i forbindelse med The Heart of Sharjah Project, som det har taget 15 år at finpudse. Det er den pæneste og mest rolige Zouk jeg har besøgt. I midten af Zouken har man markeret et område, der er hjertet af Sharjah og Zouken ligger desuden lige op af Al Bait Hotel.

Al Noor Mosque

Moskeen ligger i centrum af Sharjah. Den er gigantisk og har en klassisk smuk arkitektur både indeni og udenpå.

Al Noor Island Butterfly garden

Al Noor Island er et must see, hvis du tager til Sharjah. Øen er en oase af planter, blomster og hovedbygningen har en smuk og guldbelagt arkitektur. Fra øen kan man kigge over til downtown, hvor de smukke skyskrabere står som tårne, og kombinationen af natur og storby er helt fantastisk. Inde i hovedbygningen findes der desuden en sommerfugle park, som er hele besøget værd.

Al Qasba

Al Qasba er et hyggeligt område, der ligger langs floden ved Sharjah by. Der er mange gode restauranter og mulighed for at sejle langs floden. Det er et roligt og pænt område og perfekt til både familier og par.

The Rain Room

Rain Room er en af Sharjahs moderne stoltheder og er helt klart et besøg værd. Man kan træde ind i regnen, uden at blive våd. Det handler bare om, at man følger regnen med små skridt foran en. Selvom vi har nok af regn i Danmark, så kan dette ikke sammenlignes. Det skal man helt klart opleve, da det er kunst, hvor man inddrager sig selv fysisk.

Sharjah Art Foundation - Al Mureijah Square

Er du til kunst på den abstrakte måde, så er det helt klart Sharjah Art Museum, der har nogle spændende udstillinger for kunstinteresserede. Det interessante er her, at størstedelen af kunsten er installeret udenfor.

Hvis du vælger at booke et par overnatninger på King Fisher Lodge, så kan jeg varmt anbefale jer at ro i kajak i søen omkring stedet. Det er utrolig fredfyldt og smukt og en perfekt måde at røre sig på.

Ras Al Khaimah ørkensafari

Du har ikke været i Emiraterne, hvis du ikke har besøgt ørkenen. Vi havde en heldagstur i ørkenen, hvor vi både var på jeepsafari, hikede, og hilste på kameler. Noget af det hyggeligste på vores tur var vores aften i ørkenen, hvor vi havde middag mens solen gik ned. Inden vi kørte hjem kiggede vi på stjerner gennem en stjernekikkert. Det var så smukt.

Sådan kommer du til Sharjah

Turen til Sharjah er ret enkel. Vi fløj direkte fra København til Dubai, som tager lidt over 5 timer. Sharjah ligger kun 20 minutter i taxa væk fra Dubai, så det var også meget nemt. Det kan varmt anbefales at rejse til Sharjah og se hvad området har at byde på. Jeg er i hvertfald glad for, at jeg har lært endnu et nyt land at kende.

Synes godt om

Kommentarer

annikafletcher
annikafletcher,
Hvor ser det bare smukt ud!!
nouw.com/annikafletcher
rejseguideafguld
IP: 82.99.3.229