2017 highlights
Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år! Datoen siger nu 2018 og det er derfor på tide at se frem ad. Mit yndlings/lykketal er 8 og det indgår jo i nuværende årstal, så jeg er derfor sikker på, at det bliver et fantastisk og meget spændende år. Inden jeg ser frem af, vil jeg se tilbage på nogle af de største highlights fra mit år 2017, hvor der er sket nogle ret store ting rent blog, erhvervs og -rejsemæssigt.
Årets første rejse var til Las Vegas, hvor jeg var inviteret på pressetur med en håndfuld andre skandinaviske rejsebloggere. At blive inviteret til Las Vegas af selveste Visit Las Vegas var stort, da jeg jo har det største rejsehjerte og elsker USA. Selvom det var min tredje rejse til Vegas, så fik jeg oplevet en helt anden side af Las Vegas. Turen lærte mig mere om Las Vegas' historie og de mange spændende seværdigheder som man ikke umiddelbart tænker på, når man tænker på Vegas.
En af de største og anderledes oplevelser fra turen til Vegas var blandt andet at zipline ud over den kendte Mojada ørken. Dét var grænseoverskridende at flyve så højt over jorden, i så en tynd line og jeg var lige ved at tisse i bukserne, da jeg nåede det højeste punkt, men fantastisk at have gjort det! I kan læse min store Las Vegas guide HER.
Efter Vegas blev jeg tilbudt nyt job - mit første rigtige fuldtidsjob - hos STYLEPIT. Et tilbud jeg ikke kunne sige nej til efter at have været fuldtid på bloggen og Freelance et halvt års tid efter mit speciale. Jeg takkede ja til jobbet og blev nødsaget til delvist at flytte til København, uden kæreste. Jeg flyttede derfor til Chrstianshavn hos min svenske roomie og boede der i hverdagene og har pendlet næsten hele året mellem Aarhus og København, så jeg kunne besøge Steffan i Aarhus, som blev i vores fælles lejlighed og på sit job.
Det har været en af de største og hårdeste beslutninger at rejse fra hverdagen og familien i Aarhus og binde sig til noget fast, hvor ens kæreste ikke er. Men også helt fantastisk. Jeg elsker København og har lært så meget på mit job i 2017.
Jeg nåede kun lige at være startet på jobbet indtil turen igen, igen gik til Lasanta Sport med min familie. Jeg synes vinteren i Danmark var hård og det var fantastisk at kunne komme ned i varmen og nyde solen og tiden med familien, som jeg for første gang (udover da jeg boede i Spanien) har været adskilt fra i hverdagene.
2017 var også det år, hvor jeg fik mig nogle nye gode veninder gennem bloggen. I blogland kan jeg vist roligt afsløre, at der findes nogle overfladiske mennesker som jeg har sorteret fra. Men jeg har dog fået et rigtig godt venskab til søde Sandra. Ovenstående er fra Skodsborg Kurhotel fra Sandras launch af hendes veninder for hendes 2. lingeri kollektion, som I kan læse om HER.
Og skønne Simone Moelle, som jeg også har fået et tæt venskab og kollegaskab til efter jeg er flyttet til København. Jeg elsker at tilbringe tid med hende, da vi kan tale og nørde om branding, influencer marketing og alt og ingenting med i timevis. Hun er den bedste sparringspartner og jeg glæder mig til flere gode oplevelser med den dejlige power-kvinde i 2018.
I juni tog Steffan og jeg på en uforglemmelig ferie til Mallorca, hvor vi udforskede store dele af øens seværdigheder i bil på en uge. Det var en fantastisk oplevelse og en uge var alt for lidt til den smukke og utrolig spændende ø. I kan læse om vores tur til Mallorca HER.
Jeg var også på en skøn uges ferie med familien til Marbella i forbindelse med min elskede fars 60 års fødselsdag, hvor han havde lejet et stort luksushus i bjergene til hele vores familie. Det var en fantastisk ferie med masser af afslapning, hvilket virkelig var tiltrængt efter at have arbejdet ualmindelig meget i sommerferien.
Da sommeren var ved at være ovre blev jeg inviteret til smukke San Sebastián i Nordspanien med det spanske likørbrand - Licor 43 i forbindelse med Spaniens største filmfestival i byen. Byen er helt fantastisk og det er bestemt ikke sidste gang jeg har været der. I kan læse mere om turen HER.
Jeg afsluttede året i København med nytår i lejligheden med Steffan, min søster og hendes kæreste. Mit yndlingsbillede for 2017 må være dette, som er taget lige inden årsskiftet - iført en gave (huen) fra Spanien fra min tur til San Sebastían og min elskede cykel som jeg har cyklet maaange kilometer på i Københavns (meget flade terræn) i 2017. Det har været fantastisk at cykle i en næsten flad by, frem for Aarhus, der næsten udelukkende består af bakker. At cykle i København er en drøm og mit nytårsforsæt er at cykle endnu mere. Da jeg kom gik foran vores hoveddør d. 1. januar var min cykelkurv godt nok sprunget i luften :( Haha. Så er 2018 altså for alvor bogstaveligtalt skudt igang!
Tak for et skønt 2017 til alle jer læsere og samarbejdspartnere og tusind tak fordi I læser med! Jeg ved, at 2018 bliver mit år og jeg har faktisk lige taget en stor beslutning som jeg glæder mig til at løfte sløret for meget snart <3 Jeg glæder mig virkelig til at dele 2018 med jer <3